Gasblus eksploderede: Lastbilchauffør satte ild til sig selv

51-årig mand indlagt med alvorlige forbrændinger i ansigtet og på hænder og arme tæt på den dansk-tyske grænse

En letsindig eller meget uheldig lastbilchauffør blev tirsdag aften voldsomt forbrændt, da et gasblus pludselig eksploderede mellem hænderne på ham under madlavning i Padborg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til tvsyd.dk.

Redningsfolk arbejder ved førerhuset af den lastbil, hvori en 51-årig lastbilschauffør tirsdag aften blev alvorligt forbrændt under madlavning over et gasblus. Foto: LocalEyes
Redningsfolk arbejder ved førerhuset af den lastbil, hvori en 51-årig lastbilschauffør tirsdag aften blev alvorligt forbrændt under madlavning over et gasblus. Foto: LocalEyes
 

Den 51-årige mand blev alvorligt forbrændt på hænder og arme og i ansigtet. Han slog alarm og blev kort efter fløjet med ambulance-helikopter til behandling på et nordtysk hospitals brandsårsafdeling.

Den dramatiske ulykke skete, mens chaufføren lavede mad i sin lastvogns førerhus.

Køretøjet holdt parkeret på Industrivej i Padborg få hundrede meter fra den dansk-tyske landegrænse.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere