Gav politiet fuckfinger: Tre unge flygtede på samme knallert

De tre unge mænd menes at være på stoffer og sover derfor rusen ud på politigården. Den ene har dog smurt sin celle ind i sit eget lort

Næstved Politigård. (Google Maps)
Næstved Politigård. (Google Maps)

Ved du noget, eller har du billeder? Så tip os på mail til 1224@eb.dk eller på SMS til 1224. Det koster alm. takst.

Det har ikke været den heldigste morgen for tre unge mænd fra Næstved-området.

Høje på stoffer besluttede de nemlig at besøge politigården i Næstved, hvor de råbte og skreg for at få politimændenes opmærksomhed.

Da politiet kiggede ud af vinduerne gav mændene på henholdsvis 24, 17 og 17 dem alle sammen fuckfinger, hvorefter de flygtede - på samme knallert.

- De råbte og skreg og gav os fingeren. Så derfor ville vi selvfølgelig gerne tale med dem, siger vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Bo Georg Petersen.

En politipatrulje sætter efter dem, og finder dem kort tid efter. Knallerten med de tre unge på er nemlig styrtet i gruset i en privat indkørsel. Mens de to af mændene var alt for fortumlede til at tage flugten til fods, så føreren sit snit til at tage benene på nakken.

Politiet valgte derfor at bringe to af mændene til stationen sammen med knallerten.

Ville springe over porten
Føreren kunne dog ikke nænne at efterlade sine venner hos politiet og vendte kort tid efter tilbage til politistationen. Her forsøgte han at springe over porten med det resultat, at også han blev anholdt.

Men 'uheldet' for de to 17-årige og den 24-årige slutter ikke her.

Det viser sig, da politiet identificerer dem, at den ene er eftersøgt for flere indbrud og tyverier, mens de to andre er mulige gerningsmænd til indbrud.

- Politiet takker for deres ihærdige indsats for at gøre opmærksom på sig selv, skriver politiet i deres pressemeddelse.

Smurt ind i lort
Ifølge vagtchefen får de tre unge nu lov til at sove rusen ud i cellerne på politigården. 

- De er påvirkede af noget narko, så lige nu ligger de og sover, inden de skal afhøres for de sager, de har lavet og så sigtes.

Men den ene af mændene får muligvis ikke sovet meget.

- Den ene har smurt hele detentionen ind i lort, så der går nok noget tid, inden vi får snakket med ham.

I pressemeddelelsen kalder politiet mændene for 'dummere end politiet tillader'.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere