Gennembrud i brutalt drab fra 2004

Et brutalt drab i den svenske by Linköping kan være kommet tættere på en opklaring. Efter 16 år er en mand nu anholdt

Politiafspærringer i forbindelse med drabet 19 oktober 2004. Foto: Lasse Hejdenberg/Ritzau Scanpix
Politiafspærringer i forbindelse med drabet 19 oktober 2004. Foto: Lasse Hejdenberg/Ritzau Scanpix

I 16 år har politiet forsøgt at svare på, hvem der en oktobermorgen dræbte otteårige Mohamad Ammouri og 56-årige Anna-Lena Svenson.

Men nu er det måske kommet nærmere et svar.

Ifølge svenske Dagens Nyheter har politiet nu anholdt en mand for dobbeltmordet i Linköping.

Det er første gang, at politiet har identificeret og anholdt en mistænkt, og det er sket ved hjælp af myndighedernes nye dna-register samt slægtforskning.

Ifølge slægtforsker Peter Sjölund er det den avancerede metode 'genetisk genealogi', der er blevet brugt, og det er første gang i svensk kriminalhistorie.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Flaget var på halvt på drengens skole efter drabet. Foto: Lasse Hejdenberg/Ritzau Scanpix
Flaget var på halvt på drengens skole efter drabet. Foto: Lasse Hejdenberg/Ritzau Scanpix
 

Helt konkret har politiet ved hjælp af fingeraftryk og et kompliceret program genereret match af fjerne slægtninge. På den måde har de opbygget et stamtræ helt tilbage til 1700-tallet, som de så har koblet til en mistænkte gerningsmand.

- Det her er en større revolution en fingeraftrykket. Jeg tror, at det kommer til at blive vores standardprocedure i fremtiden. Det er et meget kraftfuldt værktøj, siger Peter Sjölund til DN.

Brutalt drab
En oktobermorgen i 2004 blev otteårige Mohamad Ammouri dræbt med en kniv, da han var på vej til skole i Linköping. Efterfølgende blev også den 56-årige lærerinde Anna-Lena Svenson dræbt med samme kniv.

I 16 år har politiet forsøgt at finde en mulig gerningsmænd, og det har udviklet sig til en af de største mordgåder i Sverige.

Tirsdag morgen blev en lokal mand født i 1983 anholdt for drabet.

Foto: Lasse Hejdenberg/Ritzau Scanpix
Foto: Lasse Hejdenberg/Ritzau Scanpix