Gennembrud i sag om million-kup på Michelin-restaurant

Dyre dråber til salg hos tysk vinhandler: En tredjedel af stjålet vin beslaglagt - den dyreste flaske mangler stadig

Video/redigering: Torben Stroyer, privatfotos, openstreetmap/Signe Skov

Et samarbejde mellem tysk og dansk politi har nu ført til et gennembrud i sagen om et omfattende vin-tyveri på Michelin-restauranten Formel B i København i februar.

'Efter godt samarbejde med tysk politi har vi beslaglagt 1/3 af de vinflasker, der i sidste måned blev stjålet fra Formel B. En vinhandler havde sat flaskerne til salg på vegne af en privatperson, som angiveligt har købt dem af en ukendt tredjeperson', meddeler Københavns Politi på Twitter.

Indbruddet skete natten til søndag 24. februar ved 04.20-tiden, hvor fortsat ukendte gerningsmænd brød ind via et hul i væggen fra naboejendommen og ind til vinkælderen.

En af restaurantens ejere, Rune Jochumsen, fortalte efter indbruddet, at nogle af verdens dyreste vine var blandt tyvekosterne.

Vinkælderens mange vine er normelt til frit skue for restaurantens gæster, som udover maden kommer for det spektakulære vinkort. Foto: Anthon Unger
Vinkælderens mange vine er normelt til frit skue for restaurantens gæster, som udover maden kommer for det spektakulære vinkort. Foto: Anthon Unger

Der blev ifølge han og medejer Kristian Arpe-Møller stjålet for langt over en million.

Eksempelvis er blandt andet er blevet stjålet fire flasker, der hver koster over 100.000 kr.

- Det vine, der aldrig kan kan skaffes igen til nogenlunde almindelige priser. Det er meget dyre samlerobjekter, fortalte han og tilføjede, at han var grædefærdig over det uerstattelige tab, restauranten har lidt.

Nu er en del af de dyre dråber fundet, og tysk og dansk politi er i færd med at planlægge tilbageleveringen til restauranten.

Desværre tyder det på, at den dyreste af de stjålne flasker ikke er blandt den beslaglagte vin, siger politikommissær Jens Cappelen til Ekstra Bladet.

Dette er hullet, som indbrudstyvene har brækket i væggen ind til vinkælderen. Foto: Privatfoto
Dette er hullet, som indbrudstyvene har brækket i væggen ind til vinkælderen. Foto: Privatfoto
 

Københavns Politi har modtaget en række tips fra vinkendere, som har hjulpet efterforskningen på vej, og der har siden indbruddet været flere spor i sagen. Tysk politi blev på et tidspunkt opmærksom på en vinhandler i Essen, som havde nogle af de stjålne flasker til salg.

En afhøring af ham viste dog, at han havde dem til salg for en privatperson, som hævder at han ikke vidste, at flaskerne var varme.

Tysk Politi efterforsker nu, hvorvidt der er tale om hæleri, eller at han var i god tro, da han aftog flaskerne.

Ejerne af Formel B har oplyst, at de dyreste tre flasker er følgende:

• 2014 Romanée-Saint-Vivant, Grand Cru, Domaine Leroy

• 2014 Romanée-Conti, Grand Cru, Domaine de la Romanée-Conti

• 2017 La Romanée, Grand Cru, Domaineb du Comte Liger-Belair

Opbevar dine flasker lidt bedre end disse, hvis du vil tjene penge på vin. Foto: Niels Hougaard Tips og guides Sådan investerer du i vin

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
 

Det var dette kedelige syn, der mødte Michelin-restauranten. Foto: Privatfoto
Det var dette kedelige syn, der mødte Michelin-restauranten. Foto: Privatfoto

- Det er vores pension, fortalte medejer af Formel B Kristian Arpe-Møller efter tyveriet af de uerstattelige vine. Foto: Anthon Unger
- Det er vores pension, fortalte medejer af Formel B Kristian Arpe-Møller efter tyveriet af de uerstattelige vine. Foto: Anthon Unger

Opbevar dine flasker lidt bedre end disse, hvis du vil tjene penge på vin. Foto: Niels Hougaard Tips og guides Sådan investerer du i vin
1 af 3 Foto: Anthon Unger
2 af 3 Indgangen til Formel B, som tyvene imod al forventning ikke valgte at bryde ind af for at stjæle de dyrebare vine. Foto: Anthon Unger
3 af 3 Dette er hullet, som indbrudstyvene har brækket i væggen ind til vinkælderen. Foto: Privatfoto