Gennembrud i trippeldrabet fra Frederiksberg: Politiaktion i gang i haveforening

Københavns Politi er her til formiddag massivt tilstede under en ransagnings-aktion i kolonihaveforening - To mænd anholdt

Se optagelser fra stedet her. (Video: Kenneth Meyer)

Har du oplysninger om sagen eller de involverede, så kontakt os på sms (alm. SMS-takst) eller på mail 1224@eb.dk.

Københavns Politi har hele formiddagen været massivt tilstede i en kolonihaveforening i Ballerup.

Der er tale om en haveforening på Solbær Alle, hvor politiets bombehunde, teknikere og efterforskere ifølge beboere og Ekstra Bladets mand på stedet har og fortsat er i gang med at finkæmme området.

Særligt ved to af kolonihavehusene er man blandt andet i færd med at grave i jorden med spader og afsøge plænerne med metaldetektorer.

Nyheder - 29. feb. 2016 - kl. 23:23 TV: Sådan ser det eftersøgte trippeldrab-våben ud

To anholdt: Var i besiddelse af gerningsvåben
Drabschef Jens Møller Jensen bekræfter overfor Ekstra Bladet, at den koordinerede aktion har relationer til det såkaldte trippeldrab fra Frederiksberg i november 2015.

- Vi har anholdt to mænd i forbindelse med aktionen, som begge bliver sigtet for overtrædelse af våbenloven.

De anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør men sigtes dog ikke for at have været involveret i selve drabet. De er dog sigtet for at have været i besiddelse af og for at have videresolgt den revolver, som formodes blev brugt til likvideringen af de tre unge mænd - Suhaib Jaffar, Mike Vinther og Philip Rasmussen - der alle lå og sov i en lejlighed. 

Ingen er endnu blevet anholdt og sigtet for drabene.

1 af 7 Suhaib Jaffar, Mike Vinther og Philip Rasmussen - blev likvideret i en lejlighed på Frederiksberg i november 2015. (Privatfoto)
2 af 7 Politiet har anholdt to personer, som menes at have været i besiddelse af og for at have videresolgt et af gerningsvåbene, der blev brugt i lejligheden. (Foto: Kenneth Meyer)
3 af 7 Bombehunde og teknikere er fortsat i gang på stedet. (Foto: Kenneth Meyer)
4 af 7 (Foto: Kenneth Meyer)
5 af 7 (Foto: Kenneth Meyer)
6 af 7 De formodede gerningsvåben fra Trippeldrabe - her fremvist af drabschef Hans Erik Raben.
7 af 7 Politiet i gang i haveforeningen. (Foto: Kenneth Meyer)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere