George H. W. Bush begravet: Her bryder sønnen sammen

Den tidligere præsident George W. Bush kunne ikke holde tårerne tilbage under sin tale til sin afdøde far

Se Bush fremføre sin både bevægende og humoristiske tale til sin far her. Video: AP

Onsdag blev den tidligere præsident George H. W. Bush begravet. I den forbindelse holdt sønnen George W. Bush, der regerede landet fra 2001 til 2009, en bevægende tale, der i sidste ende også fik ham selv til at bryde sammen.

George W. Bush fortalte de tilstedeværende, at han talte med sin far kort før, han døde, hvor han sagde til ham, at han havde været en 'vidunderlig far', og at han elsker ham.

Ifølge sønnen var George H. W. Bush' sidste ord 'I love you too' (Jeg elsker også dig, red).

I slutningen af talen sagde George W. Bush, at han har haft den bedste far en søn eller datter kan have, og det fik stemmebåndet til at knække og tårerne til at trille ned ad den tidligere præsidents kinder.

Da han forlod sin talerstol og gik tilbage til sit sæde på forreste række, klappede han på tilbagevejen to gange på sin fars kiste, der var overdækket med et stort, amerikansk flag.

Den tidligere førstedame Laura Bush måtte da også tørre sin øjne, da hendes mand satte sig ned ved siden af hende.

Se det hele i videoen over artiklen.

George W. Bush klappede sin fars kiste efter sin tale. Foto: AP
George W. Bush klappede sin fars kiste efter sin tale. Foto: AP
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen