Gerningsmand fra skudangreb i storby identificeret

Attentatmand åbnede i går ild på en pub i den israelske storby Tel Aviv

Se den voldsomme episode her

Feriebyen Tel Aviv i Israel blev i går udsat for at skudattentat, da en mand åbnede ild på en pub og dræbte to mennesker og sårede syv andre.

Nu skulle manden ifølge det israelske politi være identificeret som værende den 31-årige Nasha'at Melhem. Det skriver CNN samt en række israelske medier. Det er på trods af, at de israelske myndigheder endnu ikke har erklæret angrebet for terror.

Den 31-årige, som kommer fra den israelske by Ar'ara, udråbes i flere israelske medier til at være terrorist.

112 - 1. jan. 2016 - kl. 20:21 Voldsom video: Her skyder våbenmand løs mod bar i ferieby

112 - 1. jan. 2016 - kl. 15:13 Mindst to dræbt i skudangreb på pub i ferieby

Tidligere straffet
Efter attentatet igangsatte politiet en menneskejagt og ifølge The Jerusalem Post, har man gennemsøgt familiens hus, konfiskeret computere og afhørt familiemedlemmer.

Attentatmanden er endnu ikke fundet, selvom over 100 politimænd ifølge AFP jagter ham.

Times of Israel skriver, at faderen til den mistænkte selv kontaktede politiet efter at have set overvågningsbillederne af gerningsmanden.

Nasha'at Melhem har ifølge mediet fået en dom på fem års fængsel for at have angrebet en soldat med en skruetrækker og forsøgt at tage hans skydevåben i 2007.

Sådan så det ud efter angrebet på baren (Foto: AP)
Sådan så det ud efter angrebet på baren (Foto: AP)

Efter angrebet udsendte myndighederne videoer fra både pubben og cafeen ved siden af. I videoen fra pubben ses det, at gerningsmanden trækker et automatvåben og affyrer det mod facaden på bygningen.

Foto: Politi
Foto: Politi

Udenrigsministeriet undersøger
Ekstra Bladet var fredag eftermiddag i kontakt med Udenrigsministeriets Borgerservice.

- Vi undersøger i øjeblikket, om der har været danskere involveret. Derfor har vi taget kontakt til ambassaden, oplyste Borgerservice til Ekstra Bladet.

Tel Aviv er kendt som Israels rejsemål nummer et og for sine lækre badestrande samt saftige natteliv. Derfor rejser mange danskere hvert år til byen for at få lidt sol på kroppen.

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere