Gidseldrama slut: Terror-brødre løb skydende i døden

Fransk politi har dræbt to brødre, der mistænkes for massakren på satire-magasinet Charlie Hebdo

Cherif (tv.) og Said Kouachi meldes dræbt efter en intens menneskejagt i Frankrig. (Foto: AP)
Cherif (tv.) og Said Kouachi meldes dræbt efter en intens menneskejagt i Frankrig. (Foto: AP)

PARIS (Ekstra Bladet): De mistænkte brødre fra angrebet på satire-magasinet Charlie Hebdo er dræbt, og deres gidsel er befriet i Dammartin-en Goële nordøst for Paris.

Det bekræfter regerings- og politikilder over for flere franske medier.

Forinden lød der skud og eksplosioner fra den bygning, hvor brødrene havde forskanset sig.

Ifølge nyhedsbureauet AFP kom de to brødre, Cherif og Said Kouachi, løbende ud af bygningen og skød mod politiet, da aktionen var indledt mod det lille trykkeri i byen.

De havde tidligere erklæret, at de ønskede at dø som martyrer. Begge blev dræbt på stedet.

De har erklæret os krig - derfor må vi øge PETs beføjelser, mener justitsministeren. Foto: Linda Johansen Dansk politik - 9. jan. 2015 - kl. 18:09 Mette Frederiksen om terror: Vi er i krig

De to brødre, som var eftersøgt for at stå bag onsdagens angreb på magasinet Charlie Hebdo med 12 dræbte, havde taget et gidsel tidligt fredag efter en biljagt.

Samtidig med aktionen nord for Paris blev indledt, gik politiet i aktion mod en gidseltager i et jødisk supermarked i det østlige Paris.

Ekstra Bladets udsendte i Paris overværede hele dramaet ved supermarkedet.

- Der lød fire brag, inden politiet stormede supermarkedet, fortæller Ekstra Bladets journalist Stine Eskildsen.

Gidseltageren, der er identificeret som Amedy Coulibaly, blev dræbt ved aktionen, mens flere gidsler er befriet. To betjente blev angiveligt såret ved aktionen mod supermarkedet.

Ifølge endnu ubekræftede oplysninger skal fire gidsler have mistet livet i supermarkedet.

Se også: Alle tre gidseltagere dræbt i politiaktion

Oplysningerne er endnu sparsomme, men det ser fredag aftenen ud til, at de to gidsel-dramaer i Frankrig er overstået.

Dammartin-en Goële 40 kilometer længere mod nordøst var lukket ned under gidseltagningen. Byen ligger kun fem kilometer fra Paris' Charles de Gaulle-lufthavn.

88.000 franske politibetjente og soldater har deltaget i menneskejagten på de to brødre.

Ekstra Bladets live-dækning af dramaet i Frankrig er slut, men du kan genlæse de sidste døgns opdateringer her:

Live Blog Skyderi på fransk magasin
 

Gidseldramaet er ovre - Se en opsummering her

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere