Gift med Islamisk Stats frygtede leder: Nu taler hun ud

Abu Bakr al-Baghdadi er en af verdens mest eftersøgte mænd. Nu taler hans ekskone ud om livet med terroristen

Abu Bakr al-Baghdadi er en af verdens mest eftersøgte mænd. Nu taler hans eksone ud (Foto: AP)
Abu Bakr al-Baghdadi er en af verdens mest eftersøgte mænd. Nu taler hans eksone ud (Foto: AP)

Abu Bakr al-Baghdadi er mål nummer et på Vestens dødsliste

Den berygtede IS-leder er kendt som manden, der stod bag Al-Qaeda i Iraks makeover til Islamisk Stat, der senere har udviklet sig til den mest frygtede terrororganisation i verden.

Nu taler hans tidligere kone, Saga al-Dulaimi, ud om at være gift med den frygtede leder.

Den svenske avis Expressen har talt med kvinden, og hun fortæller om en helt normal familiemand, som hun ikke aner, hvordan er blevet leder for Islamisk Stat.

- Jeg giftede mig med en helt normal person, der var lektor på et universitet. Dengang var hans navn Hisham Mohammad. Han fortalte ikke meget om sin fortid. Han var mystisk og ikke ret snakkesalig. Nogle gang forsvandt han i flere dage, siger Saga al-Dulaimi til den svenske avis.

Krig & katastrofer - 26. mar. 2016 - kl. 10:13 IS mister sin finansminister OG halvdelen af Palmyra

Flygtede fra ægteskabet
Inden ægteskabet med IS-lederen var den 28-årige kvinde fra Syrien gift med en anden mand. Men han blev efter sigende dræbt i Irak efter oprørenes kamp mod amerikanske tropper.

Derfor var hun nu enke, og så bød Abu Bakr al-Baghdadi sig til.

Men ægteskabet holdt ikke længe. Ikke på grund af IS-lederens ondskab, men fordi hun ikke elskede ham.

- Han elskede børnene, og de var hans idol. Han var en god person på det punkt, men mit forhold til ham var overfladisk.

Se også: Overvågningsgruppe: IS-krigsminister er stadig i live

- Da jeg havde været gravid i en måned, uden nogen af os vidste det, forlod jeg ham. Du kan sige, at jeg flygtede fra ham. Jeg var ulykkelig, og det var unfair over for hans første kone. Hun var meget sur. Derfor forlod jeg ham, siger Saga al-Dulaimi

Angiveligt har Saga al-Dulaimi og Abu Bakr al-Baghdadi en datter på omkring 7 år sammen. De nåede at være gift i tre måneder.

Smadrede vindue i vrede
Efter bruddet i 2009 hørte den syriske kvinde ikke fra sin eksmand, men da den lille datter kom til verden, blev hun igen kontaktet.

Abu Bakr al-Baghdadi ville ifølge Saga al-Dulaimi have hende tilbage, men det nægtede hun. I 2013 blev den syriske kvinde smidt i fængsel, fordi det syriske regime påstod, at hendes far var en af lederne af Al-Nusra-fronten.

Men seks måneder efter blev hun løsladt, og først her fik hun den chokerende besked.

- Da jeg kom til Libanon, fik jeg den chokerende nyhed. De viste mig et billede af min eksmand og spurgte mig, om jeg kunne genkende ham. Først der fandt jeg ud af, at jeg havde været gift med Abu Bakr al-Baghdadi.

Se også: Verdens mest jagede: Her er de mest frygtede terrorister fra Islamisk Stat

- Det var et chok at finde ud af syv år senere, at jeg havde været gift med verdens farligste mand, og jeg smadrede et vindue i ren arrigskab, siger Saga al-Dulaimi

Kæmpe dusør
Abu Bakr al-Baghdadi er født i Samarra nord for Bagdad i 1971, og han hævder selv, at han nedstammer direkte fra profeten Muhammed.

Han kommer fra en meget religiøs familie, men var tilsyneladende en almindelig islamisk lærd, indtil han engagerede sig i modstandskampen efter den amerikanske invasion af Irak i 2003.

Omar al-Shishani ses her på en video, der i 2014 blev lagt ud af ISIS på et socialt netværk. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 9. mar. 2016 - kl. 12:09 Ondskabens ansigt dræbt: Sådan blev han Islamisk Stats krigsminister

I 2005 – på højden af opstanden – endte han i det amerikanske militærfængsel Camp Bucca, hvor han traf adskillige lokale al-Qaida-kommandanter.

Prisen på IS-lederens hoved er på 10 millioner dollars.

Omar al-Shishani ses her på en video, der i 2014 blev lagt ud af ISIS på et socialt netværk. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 9. mar. 2016 - kl. 04:47 USA: Vi har bombet Islamisk Stats krigsminister

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere