Gik amok over børnebidrag - nu er han henrettet

Omstødt dom blev afvist i sidste øjeblik for den mentalt syge dødsfange

Andre Cole døde efter 14 år på dødsgangen og ni minutter efter, han fik dødssprøjten natten til onsdag.
Andre Cole døde efter 14 år på dødsgangen og ni minutter efter, han fik dødssprøjten natten til onsdag.

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Så sent som i mandags erklærede en dommer ham for 'uegnet' til dødsstraf. Men efter justitsministeriet i Missouri appellerede dommen lukkede 52-årige Andre Cole tirsdag aften sine øjne for sidste gang.

Ni minutter efter han modtog den dødelige sprøjte med præparatet Pentabarbital, udåndede han foran sin familie, efter 14 år på dødsgangen i Missouri.

Se også: Politimorder henrettet i nat - nu har Texas kun 3 dødssprøjter tilbage

Trukket fra lønseddel og gik amok
Coles advokat, Joseph Luby, har ellers gjort ihærdige forsøg på at få omstødt dødsdommen, som Andre Cole fik for et drab og et drabsforsøg begået i 1998. 

Her brød Cole ind hos sin ekskone og stak først hendes nye kæreste ihjel. Dernæst stak han gentagne gange Terri Cole, som han havde været gift med i 11 år men var blevet skift fra i 1995.

Se også: USA: Henrettede mand med hul i hovedet

Andre Cole gik amok, fordi retten - grundet han var bagud med at betale af på børnebidraget - inddrog pengene direkte fra hans lønsedddel.

- Før jeg giver hende en øre mere, så dræber jeg hende, skulle Cole have sagt til en kollega dengang.

Ekskonens nye kæreste døde, mens Terri Cole overlevede drabsforsøget. Under retssagen hævdede Andre Cole, at han ankom ubevæbnet til hjemmet, og at det var ekskonens nye kæreste, der havde trukket kniven.

Race-kritik af nævningeting
Hans advokat har siden forsøgt at appellere dødsdommen ud fra argumentet om, at Cole var psykisk syg, led af psykoser og vrangsforestillinger.

Samtidig har organisationer som NAACP og American Civil Liberties Union forsøgt at få omstødt dommen ud fra et racemæssigt synspunkt. St. Louis (der for nylig har været i offentlighedens søgelys på grund af den spektakulære sag om den dræbte teenager Michael Brown), kritiseres af flere andre tidligere dødsdømte fanger at have udelukket sorte nævninge i sager, hvor sorte borgere stod tiltalt og risikerede dødsstraf.

Således var samtlige 12 nævninge i Andre Coles sag hvide. Ifølge nyhedsbureauet AP har Højesteretten i Missouri netop - uden yderligere forklaring - aflyst en planlagt henrettelse på dødsfangen Kimber Edwards, der også blev dømt af et udelukkende 'hvidt' nævningeting.

Se også: Fange får dødssprøjten: Min krop brænder

Appel afvist i sidste øjeblik
I sidste uge afviste Højesteret i Missouri Coles appel om omstødelse af dommen. En dommer erklærede ellers i mandags, at han ikke var egnet til dødsstraf på grund af sine mentale problemer, men den blev i sidste omgang afvist af en føderal domstol.

Også en appel om benådning til Missouris guvernør Jay Nixon blev afvist så sent som tirsdag - samme dag som henrettelsen.

- Jeg håber, at dommen udført i aften vil bringe en form for retfærdighed og afslutning til de personer, som er blevet berørt af denne tragedie, lød det yderligere fra statens justitsminister Chris Koster.

Andre Cole, hvis familie angiveligt sendte håndkys afsted mod ham fra observationsrummet, hvorfra de kan følge henrettelsen, havde efter sigende ikke ønsket at komme med en sidste udtalelse.

Henrettelsen er den tredje i Missouri og den 12. i USA i 2015. Allerede i nat forventes Texas at henrette deres dødsfange nr. seks i år.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere