Gjorde vildt fund ved sit nye parcelhus: Ammunitionsenhed tilkaldt

Både kemikalie-specialist og ammunitionsrydder er sendt til en adresse i Slangerup, efter grønne flasker med ukendt indhold er blevet åbnet 

Politi til stede på Ny Øvej 3 - en EOD er tilkaldt efter et kemikaliefund på adressen. Foto: Allan Andersen
Politi til stede på Ny Øvej 3 - en EOD er tilkaldt efter et kemikaliefund på adressen. Foto: Allan Andersen

Politiet har lørdag aften rettet opmærksomheden mod Ny Øvej i Slangerup i Nordsjælland, efter et antal grønne flasker med endnu ukendt indhold er blevet åbnet i et skur.

Det oplyser vagtchef hos Nordsjællands Politi, Dan Houtved, til Ekstra Bladet.

Ifølge politiets oplysninger har beboerne på adressen i Slangerup fundet nogle grønne flasker i et skur, der er tilknyttet ejendommen.

Flaskerne har formentlig tilhørt den forhenværende beboer, og de nye ejere af huset har åbnet flaskerne og siden lugtet til indholdet.

- De er blevet dårlige, og sundhedsberedskab i form af ambulancer og akutlæge har været forbi stedet, fortæller vagtchefen, der dog ikke har kendskab til, om beboerne er blevet bragt på hospitalet.

Kemikalievagt kaldt ud
Efterfølgende er en kemaikalievagt blevet kaldt ud til adressen og han har lørdag aften bedt om at få en såkaldt EOD, som er en ammunitionsrydder, ud til stedet.

- Vagten har ikke kunne definere, hvad han har mistanke til vedrørende flaskernes indhold, men der er sendt EOD-enhed derud, fortæller Dan Houtved.

Vagtchefen fortæller til Ekstra Bladet, at det stadig ikke står klart, om indholdet skulle være farligt, eller hvor alvorligt det er.

- Det er en ældre herre, der har boet på adressen før, og vi kunne godt have mistanke til, at flaskerne har stået i skuret længe. Så længe, at det ikke er sikkert, man kan købe sig til denne her slags flasker mere. Og vi undersøger derfor, for at finde ud af, om det er hensigtsmæssigt at have den slags stående, fortæller han.

Ifølge Dan Houtved er de gamle glasflasker grønne med gult låg, og minder om de velkendte flasker med terpentin, som kan købes hos en farvehandler.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere