Godhavnsdrenge kæmper for undskyldning: Derfor stritter politikerne imod

En officiel undskyldning kan måske give lidt fred i sindet, siger en af Godhavnsdrengene

Politikerne tøver med at give svigtede anbragte børn som ARne Roel Jørgensen og Poul Erik Rasmussen en officiel undskyldning, fordi det kan åbne op for erstatningskrav. Foto: Peter Gravesen og Rasmus Flindt
Politikerne tøver med at give svigtede anbragte børn som ARne Roel Jørgensen og Poul Erik Rasmussen en officiel undskyldning, fordi det kan åbne op for erstatningskrav. Foto: Peter Gravesen og Rasmus Flindt

Børnene fra Godhavn kæmpede hele deres barndom, og de kæmper stadig for at få en officiel undskyldning for alle de anbragte børn, der blev misrøgtet i årtierne efter Anden Verdenskrig.  

- Sårene kan ikke heles. men måske kan vi få lidt fred i sindet, siger Arne Roel Jørgensen, mens Poul Erik Rasmussen peger på, at statens tilsyn svigtede i de år.

Han har som formand for foreningen 'Godhavnsdrengene' fået en afvisning fra Østre Landsret om at køre sagen i retten og har fået afslag på en undskyldning fra fire forskellige socialministre.

Se også: Landsret bremser Godhavnsdrenges kamp for undskyldning

Han siger, at det ikke handler om penge.

- Det skal være en symbolsk erstatning. Bare så man kan mærke det, siger han.

Siger sjældent undskyld bagud

Men det er netop pengene, der afholder politikerne fra at give en undskyldning. Det mener Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell.

- Jeg kender ikke den konkrete sag ud over fra medierne, men generelt gælder, at myndigheder ikke siger 'undskyld' af en afgørende grund: Det kan kaste et erstatningsansvar af sig, siger han og fortsætter:

- Siger politikerne undskyld, indrømmer de samtidig, at noget har været galt - og med den undskyldning vil skadelidte kunne forlange erstatning, som politikerne ikke er indstillet på at betale. For eksempel fordi en sag muligvis ser gal ud i nutidens øjne, men ikke dengang beslutningerne blev truffet.

Flemming Leth blev landskendt med gør-det-selv-udsendelser på tv. Hans barndom var et mareridt. (Foto: Jan Sommer) Tæt på Handymanden Flemming Leth var anbragt på Godhavn: Sådan blev vi pint

Han fortæller, at nutidens politikere sjældent siger undskyld på forgængernes vegne.

- Blandt andet derfor fik Anders Fogh mange tæsk, da han beklagede den danske samarbejdspolitik under krigen - hvilken ret havde han til det. Dårligt eksempel, men det fortæller noget om tænkningen, siger Hans Engell.

Her er et udateret billede fra børnehjemmet Godhavn. Foto: PR
Her er et udateret billede fra børnehjemmet Godhavn. Foto: PR

I Norge udbetalte staten i 2007 og 2008, ifølge Berlingske, erstatninger på sammenlagt over 100 millioner kroner for omsorgssvigt og overgreb på tidligere børnehjemsbørn, og i februar i år fremsatte Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen et beslutningsforslag, der skulle munde ud i en officiel undskyldning.

Se også: Et undskyld til børnehjemsbørn er Mette F.'s mærkesag

- Det skal være en del af vores erindring, forståelse og udvikling. Og ofrene skal have en undskyldning. Som samfund har vi nu muligheden for at påtage os det ansvar, vi svigtede dengang, sagde hun dengang.

Beslutningsforslaget blev dog ikke stemt igennem.

I en klumme i Berlingske i går kommer social- og indenrigsminister Karen Ellemann med sit svar på, hvorfor hun ikke siger undskyld.

- Nogle vil mene, at det da ville være en nem gestus over for dem, som er blevet krænket. Men så enkelt er det ikke. En undskyldning Danmark er konkret, og det giver mening, at politikere og administratorer undskylder for overgreb og svigt, de selv har begået. Stedfortræder-undskyldninger, hvor man undskylder på vegne af andre, giver ikke mening. Man kan sige undskyld for det, man selv er ansvarlig for - ikke for, hvad andre har været ansvarlige for, skriver hun og tilføjer:

- Det kan desuden være med til at skabe grundlag for uoverskuelige erstatningssager, som en minister ikke kan tage ansvaret for.

Endelig skriver hun:

- Desuden: Når jeg bliver bedt om en undskyldning for et konkret forhold for 50 år siden, hvem undskylder jeg så på vegne af? Er det på vegne af en tidligere forstander, tilsynet, en tidligere departementschef eller socialminister? Eller var det statens ansvar, og hvem er staten her? Under alle omstændigheder er de mennesker der ikke længere. Der er ikke nogen at føre for retten, og det kan ikke rettes op med en undskyldning fra mig.

Men det får ikke Godhavnsdrengen Poul Erik Rasmussen til at give op.

- Hvor længe vil du kæmpe denne kamp?

- Til den er slut. Til vi har fået undskyldningen. Jeg er 67 og har et godt helbred. Med den opbakning jeg har fra alle, så fortsætter jeg, fastslår han.

- Drengehjemmet Godhavn i Tisvildeleje blev oprettet i 1893, og det var typisk unge, der havde mistet deres forældre eller ikke kunne passe skolen, der blev anbragt på Godhavn.

- DR-dokumentaren 'Drengehjemmet' bragte i 2005 den alvorlige kritik med beskyldninger om vold, misrøgt og medicinske forsøg.

- 'Godhavns-rapporten' dokumenterede de kritisable forhold i 2011.

- Foreningen 'Godhavnsdrengene' har siden 2005 kæmpet for, at staten gav en officiel undskyldning. Men hidtil forgæves.

- Børnehjemmet er inspirationskilde til filmen 'Der kommer en dag', der netop haft fået premiere

- Godhavn eksisterer stadig, men er i dag en velfungerende behandlingsinstitution for unge

1 af 2 Foto: Rasmus Flindt
2 af 2 Politikerne tøver med at give svigtede anbragte børn som ARne Roel Jørgensen og Poul Erik Rasmussen en officiel undskyldning, fordi det kan åbne op for erstatningskrav. Foto: Peter Gravesen og Rasmus Flindt

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere