Godt nyt for Peter Madsen: Her er hans nye hverdag i fængslet

Besøgs- og brevkontrollen for Peter Madsen er nu blevet ophævet

Her bliver Peter Madsen idømt fængsel på livstid. Video: TV2 Pool

Indtil nu har Peter Madsen, der er blevet idømt livstid for drabet på den svenske journalist Kim Wall, været underlagt besøgs- og brevkontrol i fængslet, men nu er kontrollen blevet ophævet.

Det oplyser Peter Madsens forsvarsadvokat Betina Hald Engmark til BT.

Besøgs- og brevkontrol bliver pålagt en varetægtsfængslet, hvis retten mener, at der er risiko for, at vidner vil blive påvirket under fængslingen.

Men efter Peter Madsen kun har valgt at anke strafudmålingen, er der ikke længere et behov for besøgs- og brevkontrol, hvorfor den er blevet ophævet.

Peter Madsen skal i retten igen til september. Foto: Sonny Windstrup 112 - 15. maj. 2018 - kl. 10:10 Drabet på Kim Wall: Nu er der nyt om Madsens ankesag

Ikke i mølle igen
Ophævelsen af besøgs- og brevkontrollen var et af Peter Madsens argumenter for, hvorfor han ikke ønskede at anke skyldspørgsmålet, men udelukkende strafudmålingen.

- Det handler om, at han ikke orker en tur i den store mølle igen, sagde Betina Hald Engmark i forbindelse med udmeldingen om anken til Ekstra Bladet.

Hun understregede samtidig, at det ikke betød, at Peter Madsen erkendte at have dræbt Kim Wall.

Til DR Nyheder uddybede hun, at hendes klient var træt af de hårde restriktioner, han var underlagt under sin varetægtsfængsling.

- Han har været underkastet nogle strenge regler som varetægtsarrestant. Han har været underkastet besøgs- og brevkontrol, og det er nogle ting, der spiller ind, når man vælger at sige, at man ikke skal i gennem beviserne igen.

Alle breve tjekkes
Når en person er underlagt besøgs- og brevkontrol, bliver alle breve sendt og modtaget via politiet. De åbner og læser alle breve og overstreger alt det, der handler om den sag, som vedkommende er sigtet i.

Besøg er under kontrollen yderst begrænset, og der vil altid være en politibetjent til stede, hvis man får lov til at få besøg.

Men når kontrollen først er ophævet, kan man sende og modtage alle de breve, man vil.

Under sin varetægtsfængsling har Peter Madsen trods besøgs- og brevkontrollen tilsyneladende været flittig til at skrive breve.

112 - 7. maj. 2018 - kl. 19:45 Madsens forsvarer: Han orker ikke mere

Det har Peter Madsens tidligere elskerinde Diedre King tidligere fortalt i et interview med Kanal 5.

Hun har modtaget flere breve fra ubådsbyggeren, mens han har været varetægstfængslet.

- Jeg har gemt alle de dejlige duft-ting, som du har sendt mig, og jeg mærker dig, hver gang jeg læser det brev, du sendte til mig, skrev han blandt andet i et af sine mange breve.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Betina Hald Engmark, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere