GPS-tracker brugt i drabssag: Sådan virker det

Hidtil hemmeligholdt drabssigtelse afslører, hvordan gerningsmændene ifølge politiet overvågede drabsofferet, som netop var kommet ud fra fødselsforberedelse med sin kone

Video: Ekstra Bladet

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Det var formentlig en GPS-tracker i en bil, der satte drabsmanden i stand til at finde 39-årige Martin Christensen, der blev skudt på klos hold på Helgolandsgade i København. Det erfarer Ekstra Bladet.

Af sigtelsen mod fire mænd fremgår det blot, at de 'planlagde og forberedte drabet, idet de efter forudgående aftale og fælles forståelse satte drabsmanden i stand til at udfinde Martin Christensen ved anvendelse af en GPS-enhed, hvori der var isat simkort'.

Henning Mortensen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed, peger også på en GPS-tracker til en bil som den mest sandsynlige metode, da han hører formuleringen i sigtelsen.

Københavns Byret har valgt at offentliggøre sigtelsen mod 4 mænd, som 19. november blev fremstillet og sigtet for drab på 39-årig mand. Tahir Ali Shan (isat foto) er efterlyst i sagen. Foto: Kenneth Meyer og politiet 112 - 6. dec. 2019 - kl. 12:28 Sigtelse i sag om direktørdrab: Sådan blev offer overvåget

- Hvis jeg har kendskab til et køretøj, så kan jeg montere en tracker på et køretøj i ly af nattens mulm og mørke og på den baggrund finde ud af, hvor vedkommende køre henne. Omvendt bliver det umådeligt svært at placere en dims på dig, hvis jeg gerne vil tracke, hvor du går hen. Det vil nok ikke være så sandsynligt, siger han.

Der er også muligheder for at hacke sig ind på tjenester, der opsamler data fra eksempelvis telefoner, smartwatches og løbeapps, der registrerer din løberute.

Godt kendt af politiet - Politiet jager 27-årige Tahir Ali Shan, som menes at have deltaget i nedskydningen af en 39-årig mand i Helgolandsgade tilbage i maj. Foto: Politiet Krimi Ledende LTF-medlem jages for skuddrab

- Men det ville forudsætte, at jeg vidste, at du havde en bestemt type enhed på dig, og jeg skulle gå efter at hacke den pågældende tjeneste og gætte dit brugernavn og password, siger han.

Han forklarer, at GPS-teknologien ikke er lavet, for at vi kan følge hinanden.

- Den er lavet for, at du kan finde din egen bil på en parkeringsplads, følge sønnike på vej hjem fra skole, skibe eller hvis du har en pengetransport, hvor du gerne vil sikre, at den hele tiden kører og køre den rigtige vej, siger han og fortsætter:

- Men det er klart, at de kan så også bruges til onde formål.

Godt kendt af politiet - Politiet jager 27-årige Tahir Ali Shan, som menes at have deltaget i nedskydningen af en 39-årig mand i Helgolandsgade tilbage i maj. Foto: Politiet Krimi Ledende LTF-medlem jages for skuddrab

Torsdag gik Københavns Politi ud og efterlyste det højtstående LTF-medlem Tahir Ali Shan, som mistænkes for at være indblandet i skuddrabet. Den 27-årige er i forvejen godt kendt af politiet og har flere tidligere domme på samvittigheden. Foto: Politiet
Torsdag gik Københavns Politi ud og efterlyste det højtstående LTF-medlem Tahir Ali Shan, som mistænkes for at være indblandet i skuddrabet. Den 27-årige er i forvejen godt kendt af politiet og har flere tidligere domme på samvittigheden. Foto: Politiet
 

112 - 22. nov. 2019 - kl. 16:17 Direktør likvideret på åben gade: Nu har politiet fået et gennembrud

GPS-signalerne kan sige, hvor enheden befinder sig i realtime via satellit-forbindelser.

- Den står hele tiden og modtager bilens lokation og sender til dem, der har installeret gps-trackeren. Og det er meget nøjagtigt. Det er samme teknologi, du bruger, når du kører bil og skal finde vej.

Det er opsigtsvækkende, at gerningsmændene ifølge politiet har brugt GPS-udstyr, men det er ikke uset, eksempelvis i USA, at GPS-udstyr er brugt med ond hensigt i drabssager.

I USA fandt politiet en GPS-tracker under mafia-bossen Sylvester 'Sally Daz' Zottolas bil, efter han blev skudt og dræbt ved en McDrive i Bronx i oktober sidste år, mens han sad og ventede på en kop kaffe. Sagen kørte i retten tidligere på året.

Anklager Lindsay Gerdes fortalte, ifølge New York Post, at efterforskningen af GPS-udstyret førte myndighederne til en adresse, hvor overvågningsbilleder fra den dag, udstyret blev aktiveret, fangede nogle af de mistænkte lejemorderen, der kom og gik. GPS-udstyret var aktiveret bare få dage før drabet.

GPS-oplysninger er også brugt af politiet. I USA brugte politiet GPS-oplysninger fra et Garmin løbeur til at fælde lejemorderen Mark Fellows, også kendt som 'The Iceman' for lejemord på to storkriminelle.. Efterforskerne havde en mistanke til ham, men de kunne ikke finde det fældende bevis. Først da de opdagede et billede af ham fra et løb, hvor han havde løbeuret på, og derefter tjekkede urets GPS-data, kunne de binde ham til drabet.