Gravid kvinde kørt galt: Motorvej spærret

Nordjyllands Politi bekræfter, at en kvinde er kørt galt på motorvejen i Nordjylland. Hun er gravid i ottende måned, og hun er netop kørt på hospitalet

Ved du noget, eller har du billeder fra stedet? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

En kvinde er kørt galt på motorvej E39 nær Hjørring i Nordjylland. Det har Nordjyllands Politi netop bekræftet overfor Ekstra Bladet.

- Den gravide kvinde overhaler en anden bil, hvorefter hun kommer ud i midterrabatten. Bilen ryger på tværs af vejen, ruller rundt og lander på taget nede i grøften på højre side af vejen, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Mogens Hougesen, til Ekstra Bladet.

Kvinden er ikke i livsfare, og har efter omstændighederne det godt. Hun er dog kørt til hospitalet i Hjørring med henblik på at få undersøgt barnet.

- Kvinden er i ottende måned, og har termin sidst i maj, fortæller vagtchefen til Ekstra Bladet.

Der var angiveligt ikke andre biler involveret i uheldet.

Nordjyllands Politi oplyser, at kørebanen er ved at blive ryddet, og inden for det næste kvarter skulle trafikken køre normalt igen.

 

Opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere