Gravid mor dræbt: Hun havde fundet den store kærlighed

23-årig kvinde, der ventede sit andet barn var lykkelig med sine nye samlever

Ekstra Bladet er i Snøde. Se seneste opdatering fra Langeland her

Den 23-årige kvinde, der i aftes blev skudt og dræbt havde sammen med sin datter på fem år fundet glæde og lykke i livet, da hun flyttede sammen med en 35-årig kæreste i et hus ved landsbyen Snøde på Langeland.

Parret havde mødt hinanden for cirka halvandet år siden. Deres forhold ville blive yderligere beseglet den 7. juli, hvor kvinden havde termin med parrets fælles barn, en søn, fortæller en nær veninde til den nu dræbte kvinde.

- Hun havde virkelig fundet sin store kærlighed og lykken sammen med ham, siger hun.

Stille og omsorgsfuld

Kvinden ønsker ikke at stå frem med navn, men Ekstra Bladet kender hendes identitet.

Hun beskriver den nu dræbte kvinde som en meget stille pige med et stort omsorgsfuldt hjerte.

- Hun havde det altid bedst med, at folk omkring hende havde det godt, mere end hun tænkte på sig selv, siger veninden, der er dybt berørt af søndagens tragedie.

Artiklen fortsætter under videoen

Johnny Melby er genbo til det dræbte par, og han hørte hele den tragiske episode. Se med her. (Video: Per Rasmussen/redigering Tina Tjørner)

På sociale medier har begge de nu dræbte personer løbende udvekslet kærlighedserklæringer til hinanden, og den 35-årige mand har også bragt mange glade billeder, hvor han blandt andet kører traktor med og laver sjov med den femårige pige.

Den 23-årige mor var i følge veninden uddannet som social- og sundhedshjælper. Som ganske ung blev hun mor til datteren, som hun havde med den ekskæreste, der søndag affyrede de dræbende skud. Parret var gået fra hinanden for et par år siden. Den 25-årige ekskæreste var søndag aften kommet kørende for at aflevere parrets fælles datter og havde medbragt et gevær, han havde købt en måned forinden.

I følge hans forklaring til politiet, der blev læst op i retten i dag, var det en ophidset snak og situation udenfor huset, der udløse skuddene.

Læs detaljerne fra grundlovsforhøret i dag her:  Her til morgen blev der lagt en enkelt buket ved gerningsstedet. Foto: Per Rasmussen 112 - 18. apr. 2016 - kl. 12:59 LIVE: Sigtet for dobbeltdrab fremstilles i grundlovsforhør

 Veninden til den 23-årige kender også den 25-årige ekskæreste, der nu er sigtet for dobbeltdrab. Hun vil ikke overfor Ekstra Bladet gå i detaljer med deres problemer med hinanden.

- Men han var jaloux også dengang, de var sammen, siger hun.

Veninden fik søndag aften besøg af politiet, der uden at forklare, hvad der var sket, spurgte hende, om hun vidste hvor den 25-årige mand var henne, hvilket hun måtte svare benægtende på.

På vejen i den lille landsby Snøde blev de to personer skudt og dræbt, mens det ene offers fem-årige pige sad i gerningsmandens bil. (Foto: Per Rasmussen)
På vejen i den lille landsby Snøde blev de to personer skudt og dræbt, mens det ene offers fem-årige pige sad i gerningsmandens bil. (Foto: Per Rasmussen)
 

Veninden fik bange anelser, om hvad der foregik og hurtigt derefter læste hendes kæreste på net-medier, at to personer var blevet skudt og dræbt.

På den dræbte kvindes Facebook-profil er der i dag skrevet hilsner og kondolancer.

- Det er så uretfærdigt. I var så perfekte sammen, skriver en og lover at gøre alt, hvad hun kan for at prøve at holde den lille datter glad.

Dommeren i Svendborg Ret nedlagde i eftermiddag navneforbud i sagen på parterne af hensyn til den lille datter.

1 af 2 På vejen i den lille landsby Snøde blev de to personer skudt og dræbt, mens det ene offers seksårige pige sad i en bil. (Foto: Per Rasmussen)
2 af 2 Blomster på stedet efter dobbeltdrabet. (Foto: Per Rasmussen)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere