Gravid på sygehuset efter uheld på motorvej

Nordjyllands Politi melder om færdselsuheld på E45 ved Hobro

Der er sket et færdselsuheld på E45 fredag kort før klokken 12. (Googlemaps)
Der er sket et færdselsuheld på E45 fredag kort før klokken 12. (Googlemaps)

Ved du noget? Har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Der er fredag klokken 11.50 sket et færdselsuheld på motorvejen E45 tæt på Hobro.

Det oplyser Nordjyllands Politi på twitter.

Uheldet er sket i den sydgående retning lige ved afkørsel 34 'Hobro Nord'. Her holdt en vindmøllevinge-tranport i nødsporet efter et uheld tidligere på morgenen. Det nye uheld skete, fordi en bilist satte farten ned, som han skulle, hvorefter en bagvedkørende ikke var tilstrækkelig opmærksom.

- Den bagvedkørende satte ikke farten ned, og så sker sammenstødet. Der er tre biler impliceret, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Heine Hansen, til Ekstra Bladet.

Der blev sendt to ambulancer til stedet. En kvinde, som er gravid, klagede over trykken for brystet og blev kørt til kontrol på sygehuset. Der er ikke meldinger om andre tilskadekomne.

Politiet har afspærret motorvejen kortvarigt. Der er etableret en omkørsel ved Haverslev, oplyste politiet kort efter middag.

Der var risiko for kø omkring uheldsstedet, og der var faktisk også en pæn kø af trafikanter, som var på vej fra arbejde. 40 minutter efter uheldet kørte vindmølletransporten videre, og klokken 13.15 var der ryddet op på uheldsstedet, så motorvejen igen kunne åbnes.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere