Groft overfald: Slog mands hoved i asfalten

Politiet jagter tre mænd - 23-årig bliver holdt i respirator

Politiet fortsætter efterforskningen af en grov voldssag, der udspillede sig tidligt lørdag morgen.

Tre mænd efterlyses. I mens ligger offeret, en 23-årig mand i respirator.

Dramaet fandt sted foran Rådhuskælderen i Odense. Her opstod en voldsom situation, som politiet endnu ikke kender forhistorien til. Men vidner så, at tre mænd havde fat i en anden ung mand, og de slog og sparkede til ham. På et tidspunkt tog en af voldsmændene fat om den 23-åriges hoved, mens han lå på jorden og hamrede det i asfalten, så det kunne høres langt væk.

- Vi har noget video-overvågning fra stedet, og vi har en optagelse fra en mobiltelefon, som en borger har givet os. Det bruger vi i efterforskningen, siger vagtchef Hans Frederiksen, Fyns Politi til Ekstra Bladet søndag formiddag.

Han oplyser, at politiet har en idé om, hvem to af voldsmændene er. Dem leder de efter i øjeblikket.

En tredje person deltog også i voldshandlingen. Ham ved politiet endnu ikke, hvem er.

Offeret har kortvarigt været ude af respirator, hvor han kunne fortælle lægerne, hvem han var og opgive sit cprnummer. Men han er i følge politiet lagt i respirator igen. Dermed forsøger man at undgå, at eventuelle skader giver endnu mere alvorlige hovedtraumer.

Politiet forsøger i første omgang selv at finde de tre mænd. Herefter skal de tage stilling til - hvis efterforskningen ikke giver pote - om de vil offentliggøre overvågningsbilleder af de tre.

Fyns Politi vil gerne høre fra vidner, der var til stede.

De tre mænd beskrives som

A: Slank, 18-23 år med afrikansk udseende og stort, sort afrohår.

B: 18-23 år, arabisk udseende.

C: Ung mand med arabisk udseende.

Oplysninger til Fyns Politi på 114

Kender du offeret, skriv til os på 1224@eb.dk eller sms på 1224 (koster alm. smstakst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere