Grotesk anholdelse: Politimand mejer mand ned med patruljevogn

Ny brutal anholdelse i USA: Politimand kører bevæbnet mand ned på gaden

En video af den brutale anholdelse ligger nu på nettet. Advarsel: Stærke billeder

Advarsel: Stærke billeder
___________________

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Man kan anholde folk ved at lægge dem i håndjern, og så kan man vælge at køre dem ned. Sidstnævnte alternative tilgang til at få forbrydere bag lås og slå er, hvad en betjent fra Arizona har valgt at gøre.

Endnu en chokerende video fra USA, der viser en fuldstændig grotesk og hensynsløs brug af politiets magt, har set dagens lys.

112 - 14. apr. 2015 - kl. 17:39 Tog fejl af pistoler: Nu er betjent anklaget for manddrab

Chokeret kollega: Jesus Christ
Denne gang af en anholdelse fra byen Marana i delstaten Arizona, hvor en mand - i dette tilfælde bevæbnet og vurderet farlig - bogstavelig talt bliver stoppet, da en betjent i en patruljevogn i fuld fart vælger at køre direkte ind i ham, mens han går langs fortovet.

- Jesus Christ, man down, kan man høre en chokeret politibetjent råbe over politiradioen, da han er vidne til den bevidste påkørsel fra sin kollega.

Episoden fandt sted 19. februar, men det er først nu, at videoen fra patruljevognen bliver offentliggjort. Trods videoen også afslører, at den mistænkte - 36-årige Mario Valencia - er bevæbnet og kort forinden skyder op i luften, har den skabt en ny vredesbølge over den efterhånden synlige overdrevne politimagt, der udføres landet over.

112 - 13. apr. 2015 - kl. 09:13 Hvid betjent dræber sort mand: Tog fejl af pistoler
Broderen Anthony Scott (t.h.) under tirsdagens pressemøde efter anholdelsen af betjent Michael Slager. 
(Foto: AP) 112 - 8. apr. 2015 - kl. 17:35 Skuddræbts bror til Ekstra Bladet: Man skyder ikke en mand i ryggen

Truede med selvmord
Mario Valencia havde i timerne op til episoden ifølge politiet røvet en forretning, stjålet en bil, brudt ind i en kirke og et hjem og stjålet en riffel fra en Wall-Mart-forretning.

En video fra den politibil, der forsigtigt kører efter Valencia, som han går ned af gaden, viser også, hvordan han på et tidspunkt retter riflen mod sig selv og truer med at begå selvmord. Fra politiradioen kan man høre, hvordan denne pågældende betjent advarer de andre kolleger om, at riflen er ladt. Sekunder efter kommer en anden patruljevogn - ført af betjenten Michael Rapiejko ind fra højre og smadrer bevidst direkte ind i Valencia.

Betjente stormer derefter til stedet med hævede våben og anholder ham. Mario Valencia står nu sigtet for adskillige lovbrud - herunder overfald på en betjent.

112 - 11. apr. 2015 - kl. 12:26 Politibrutalitet: Mand tæsket af ti betjente
112 - 8. apr. 2015 - kl. 17:37 Endnu et politi-drab i USA: Her er de værste sager

Politichef: Vi har reddet hans liv
Den pågældende betjent Rapiejko, der i første omgang blev fritaget fra tjeneste, er nu blevet renset for alle anklager og tilbage på jobbet. Fra officielt hold mener politichef Terry Rozema desuden også, at påkørslen ligefrem kan have reddet Mario Valencias liv.

- Denne betjent tager en beslutning i et splitsekund og i retrospekt, når alt støvet har lagt sig, så tror jeg vi kan se tilbage på det her og sige; Yeah, vi kan lære fra den her episode, men et helt nabolag er reddet, alle betjente er reddet og selv den mistænkte er blevet reddet, lyder udmeldingen fra politichefen.

- Jeg finder det latterligt, at sige, at man redder denne mands liv, som er selvmordstruet, ved næsten at køre ham ihjel, udtaler til gengæld Valencias advokat ifølge CNN, Michelle Cohen-Metzger.

Mario Valencia var indlagt to dage på hospitalet efter påkørslen, før han blev overført til et fængsel.

Episoden fra Arizona er blot en ud af mange, der den seneste tid har afsløret politiets overdrevne magtmisbrug. Flere videoer af brutale anholdelser eller nedskydninger af ubevæbnede mistænkte, er blevet offentliggjort og har sat politiets anvendelsesmetoder under lup.

Senest blev en sort mand i South Carolina skudt ned og dræbt i ryggen af en hvid betjent, efter manden flygtede fra en trafikforseelse.

Sidste år skabte nedskydningen af teenageren Michael Brown i Ferguson og den dødelige anholdelsen af Eric Garner i New York masseprotester landet over.

1 af 2 Den 36-årige Mario Valencia blev bevidst kørt ned af en betjent, da han ville stoppe den bevæbnede mand. (Foto: Marana Police Department)
2 af 2 - Betjenten Michael Rapiejko tog en beslutning, som i sidste ende har reddet den mistænktes liv, lyder det fra politiet i Marana.
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere