Grov vold: Offer mistede øjet

En 18-årig mand er anholdt og sigtet for grov vold på gaden. En medgerningsmand er stadig på fri fod

En 46-årig mand har mistet det ene øje, efter at han lørdag  blev overfaldet på gaden i Vanløse i København.

En 18-årig mand er blevet anholdt og sigtet for grov vold. Han blev fremstillet i grundlovsforhør søndag formiddag.

Anklager Laura Birck krævede dørene lukkede, fordi en formodet medgerningsmand fortsat er på fri fod.

Det er dog uklart, hvilken rolle i overfaldet denne anden mand har spillet, oplyser den centrale efterforskningsleder hos Københavns Politi Aaron Newman.

Den sigtede 18-årige mand nægter sig skyldig, men erkender dele af det faktiske.

På grund af dørlukningen er det sparsomt med oplysninger om overfaldet, der foregik på Katrinedalsvej lørdag kort efter klokken 16.

Der er ikke oplysninger om motivet til overfaldet.

Ofret er også en lokal mand. Ifølge sigtelsen blev han tildelt slag i ansigtet, som resulterede, at han straks faldt til jorden. Da han lå på jorden fortsatte de to personer med at tildele ham slag og spark og fik læderet sit ene øje.

Han blev udsat for slag og spark og fik læderet sit ene øje.

Han blev kørt til øjenklinikken på Rigshospitalet i Glostrup, hvor lægerne kunne konstatere, at hans øje ikke stod til at redde, og det blev derfor fjernet.

Den 18-årige blev varetægtsfængslet i 16 dage.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere