Grundstødt tysker måtte reddes fri

En tysk sejler måtte tidligt onsdag morgen erkende, at han ikke kunne komme fri på egen hånd

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Det flotte sommervejr, som den seneste tid har budt på, har ikke alene betydet, at folk har brugt mere tid i haven og på stranden.

Flere har også fundet anledning til at finde sejlbåden frem og tage en tur på det danske farvand for at nyde sommerluften til søs.

For en tysk sejler fik sejlturen onsdag morgen dog et midlertidigt ophold, da han sejlede rundt i Storstrømmen ved Sydsjælland.

- Vi fik en melding klokken 5.20 om, at der var en lille syv-meters sejlbåd, der var gået på grund ved Storstrømsbroen, siger vagtholdslederen i Forsvarets Operationscenter til Ekstra Bladet

- Vi sender Klintholm Redningsstation ned for at assistere. Der var ikke fare for menneskeliv eller noget sådan set, og han kunne bare være gået i land, hvis han skulle have lyst til det. Men vi sejlede ned og assisterede for at trække ham fri, siger vagtholdslederen.

Ekstra Bladets fotograf var morgenfrisk og havde begivet sig ud i en kajak, hvorfra den tyske sejler kunne ses opholde sig roligt på det grundstødte skib. Der var da heller ikke tilkaldt andet redningsmandskab, da manden ikke havde lidt nogen form for overlast af den uheldige episode.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Sker hele tiden
Ifølge vagtholdslederen er det langt fra usædvanligt, at Kystredningstjenesten bliver involveret i episoder, hvor private er stødt på grund forskellige steder.

- Her om sommeren har gud og hver mand en sejlbåd eller et eller andet, så det sker hele tiden.

- Så enten finder vi via radio nogle andre skibe i nærheden, der kan hjælpe, og ellers bruger vi nogle af vores egne resurser på det, fortæller han.

- Når der ikke er fare for menneskeliv, eller der ikke er noget tidsperspektiv i det, så bruger vi bare de tilgængelige resurser, vi har.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere