Gruopvækkende brev: Chris Watts afslører hvordan han dræbte sin familie

Han troede, han havde slået døtrene ihjel, men de vågnede, forslåede og skræmte. Så gjorde han det igen

Naboens videoovervågning endte med at blive et afgørende bevis i mordsagen. Her indser Chris Watts, at han er afsløret. Video: Weld Country D.A.

- Det er et mareridt, jeg ikke kan vågne op fra. Da jeg kom hjem i går, var det som at træde ind i et spøgelseshus. Hun var der ikke. Børnene var der ikke. Jeg aner ikke, hvor de er taget hen. Børnene er hele mit liv.

Sådan lød ordene fra familiefaren Chris Watts, da han tonede frem på folks tv-skærme og tryglede om at få sin gravide kone og to døtre hjem.

Kun et par timer efter interviewet, der vækkede medlidende følelser i mange stuer, var Chris Watts pludselig selv hovedmistænkt i sagen. Kort efter blev han arresteret i sit hjem.

Familiebillederne af Chris, Shanann og døtrene med store smil står i stærk kontrast til den skæbne, de tre sidstnævnte, og parrets ufødte søn Nico, mødte. Foto: Ritzau Scanpix
Familiebillederne af Chris, Shanann og døtrene med store smil står i stærk kontrast til den skæbne, de tre sidstnævnte, og parrets ufødte søn Nico, mødte. Foto: Ritzau Scanpix

Under de første afhøringer hævdede han, at han havde taget sin kone i at kvæle de to døtre. I raseri havde han kvalt hende.

Men senere ændrede han forklaring og indrømmede drabene, og i slutningen af november fik han en fængselsdom på livstid for at myrde sin familie.

Sporløst forsvundet

I august 2018 forsvandt Shanann Watts, der var gravid i fjerde måned, og døtrene Bella og Celeste på henholdsvis tre og fire år, fra familiens hjem i byen Frederick ved storbyen Denver i Colorado. Hun var netop hjemvendt fra en forretningsrejse, og en kollega havde kørt hende hjem og set hende gå ind i sit hus.

Chris Watts agerede fortvivlet husbond og far i medierne inden det viste sig, at han selv stod bag mordene på sine to døtre, konen og deres ufødte søn.  Foto: Ritzau Scanpix
Chris Watts agerede fortvivlet husbond og far i medierne inden det viste sig, at han selv stod bag mordene på sine to døtre, konen og deres ufødte søn. Foto: Ritzau Scanpix

Det var sidste gang, Shanann Watts blev set i live, for derefter forsvandt både hun og de to døtre sporløst.

Allerede dagen efter, Chris Watts blev anholdt, blev hans gravide kones lig fundet ved en tankstation tæt på hans arbejdsplads. Ikke længe efter dukkede døtrenes lig op i nærheden i to benzintanke. Politiet kunne konstatere, at de to små piger var blevet kvalt.

Havde fundet en anden

Der blev aldrig klarlagt et præcist motiv under retssagen, men ifølge CNN stod det temmelig klart, ud fra Chris Watts' internetsøgninger, blandt andet efter feriedestinationer, at han havde fundet en anden kvinde. Samtidig med, at politiet ledte med lys og lygte efter hans forsvundne familie, sms'ede han med sin nye kærlighed. Kvinden hævder dog, at han havde løjet og sagt, at han havde søgt om skilsmisse med konen.

Shanann Watts kiste bæres ud af familien ved begravelsen 1. september. Foto: Melissa Sue Gerrits/AP/Ritzau Scanpix
Shanann Watts kiste bæres ud af familien ved begravelsen 1. september. Foto: Melissa Sue Gerrits/AP/Ritzau Scanpix

Nu afslører Chris Watts i et skræmmende brev, som det britiske medie Daily Mail er kommet eksklusivt i besiddelse af, hvordan det ifølge ham gik for sig, da han myrdede sine to døtre, sin kone og sit ufødte barn.

Brevet sendte Chris Watts til Cheryln Cadle, der havde en brevudveksling med den dømte morder efter han kom i fængsel. Brevene og hendes en-til-en-samtaler med Chris Watts bliver publiceret i hendes allerede omstridte bog, der udkommer 7. oktober.

Her har han nedfældet en skræmmende beretning om, hvordan han først troede, han havde dræbt døtrene Bella og Celeste. Men de vågnede, forslåede og skræmte, og så var han nødt til at starte forfra med at myrde dem.

'Om morgenen den 13. august, gik jeg først ind på pigernes værelse, før Shanann og jeg havde vores skænderi. Jeg gik ind på Bellas værelse, så Ceces værelse og brugte en pude fra deres seng. Det var derfor, dødsårsagen var kvælning. Da jeg gik fra Ceces værelse, gik jeg tilbage i sengen hos Shanann, og vores skænderi begyndte', skriver Chris Watts i det uhyggelige brev.

Alt åndede fryd og gammen i parrets forhold. Men under overfladen ulmede noget helt andet. Chris Watts fortæller i et brev fra fængslet, at han havde vidst et stykke tid, at familien skulle slås ihjel. Foto: Rex/Shutterstock
Alt åndede fryd og gammen i parrets forhold. Men under overfladen ulmede noget helt andet. Chris Watts fortæller i et brev fra fængslet, at han havde vidst et stykke tid, at familien skulle slås ihjel. Foto: Rex/Shutterstock

'Efter Shanann var død, vågnede Bella og Cece igen. Jeg er ikke sikker på, hvordan de vågnede igen, men det gjorde de. Bellas øjne var forslåede, og begge piger så ud som om, de havde gennemgået et traume', skriver den dømte morder videre.

I brevet beskriver han desuden, hvordan han havde planlagt mordene i et stykke tid, og da han puttede sine døtre om aftenen den 12. august, vidste han, at det ville blive sidste gang. Han afslører også for første gang, at han inden mordene havde forsøgt at fremprovokere en abort ved at give sin kone en overdosis smertestillende. Og han bekræfter, at det hele handlede om, at han ville være sammen med sin nye kærlighed, Nichole.

'Vil ikke være pennevenner'

Chris Watts har takket nej til mange forespørgsler om interviews og brevkorrespondancer. Men han svarede ifølge 65-årige Cheryln Cadle på hendes brev, fordi hun skrev, at det kunne blive til en 'historie om frelse'. De to har udvekslet adskillige breve og telefonsamtaler, og efter at have mødt Cheryln Cadle ansigt til ansigt, lod han hende udgive bogen 'Letters From Christopher: The Tragic Confessions of the Watts Family Murders' med deres breve. I bogen lægger forfatteren ifølge Daily Mail ikke skjul på, at hun mener, hans handlinger er 'onde'.

Chris Watts' forbryderfoto, der nu er blevet forsiden til en bog, hvor hans og 65-årige Cheryln Cadle bliver offentliggjort 7. oktober. Foto: Politifoto
Chris Watts' forbryderfoto, der nu er blevet forsiden til en bog, hvor hans og 65-årige Cheryln Cadle bliver offentliggjort 7. oktober. Foto: Politifoto

'Lad mig lige sige, den kriminelle handling var forfærdelig, så jeg skriver ikke til dig for at fortælle dig, hvor fantastisk, du er, eller at jeg vil være pennevenner, lød det i det første brev fra 65-årige Cheryln Cadle.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere