Gruppetæsk i fængsel: 24-årig mand overfaldet

Tre indsatte i et nordjysk fængsel har overfaldet en medindsat

Det voldelige overfald skulle have fundet sted i en cellegang i det nordjyske fængsel. Foto: Per Rasmussen
Det voldelige overfald skulle have fundet sted i en cellegang i det nordjyske fængsel. Foto: Per Rasmussen

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Tre mænd på henholdsvis 23, 29 og 35 år bliver onsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Hjørring. De bliver alle sigtet for kvalificeret vold.

De tre mænd har, ifølge en pressemeddelelse udsendt af Nordjyllands Politi, overfaldet en af deres medfanger i Statsfængslet Kragskovhede tirsdag aften.

En 24-årig mand skulle være blevet tildelt slag og spark af de tre andre i en cellegang i statsfængslet.

Den 24-årige har pådraget sig overfladiske skrammer og brud på fingrene i forbindelse med overfaldet.

Nordjyllands Politi har endnu ikke oplyst, hvad motivet bag det voldelige overfald er.

Statsfængslet Kragskovhede er et åbent fængsel, der ligger i Jerup ved Frederikshavn i Nordjylland.

Opdateres...