Grusomt opkald fra 5-årig: Mine forældre er blevet skudt

Drengen var det eneste vidne til drabet på forældrene. Hør hans opkald til alarmcentralen herunder

Hør den femåriges opkald til alarmcentralen her. (Video: ABC/Kamera One)

En medarbejder på alarmcentralen i den amerikanske delstat Tennessee fik søndag den 31. januar et yderst foruroligende opkald, da en dreng på blot fem år ringede for at anmelde drabet på begge sine forældre, beretter ABC News.

- Min mor og min far er blevet skudt, kan man høre drengen, der var eneste vidne til dobbeltdrabet, sige i opkaldet.

Medarbejderen spurgte derefter drengen om han kendte gerningsmandens identitet, mens politiet ilede til gerningsstedet og påbegyndte efterforskningen.

Politiet har på nuværende tidspunkt ingen mulige gerningsmænd under mistanke. Den dræbte far var bandemedlem, men om drabene var banderelaterede er indtil videre uvist.

Den femårige dreng slap uskadt fra hændelsen, og befinder sig nu i pårørendes varetægt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere