Guerillagruppe frigiver hollandske tv-folk fra Sporløs

En journalist og en kameramand, begge ansat på tv-programmet Sporløs i Holland, er igen på fri fod

Den colombianske guerillagruppe ELN har løsladt to hollandske tv-folk, oplyser militæret i landet.

Journalist Derk Johannes Bolt og kameramand Eugenio Ernest Marie Follender, som arbejder på programmet "Spoorloos" (Sporløs, red.), blev meldt bortført tidligere på ugen.

De blev bortført i den nordøstlige del af landet, har militæret sagt. Bolt og Follender blev stoppet i byen El Tarra Norte de Santander.

Hollands udenrigsministerium bekræftede tirsdag, at de to tv-folk var bortført.

Den venstreorienterede gruppe ville på det tidspunkt hverken bekræfte eller benægte, at medlemmer af gruppen stod bag bortførelsen.

ELN skrev på Twitter, at gruppen ville undersøge sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere