Gymnasium evakueret efter bombetrussel

En bombetrussel mod Alssundgymnasiet har fik fredag morgen politiet til at evakuere stedet

Politiet har afspærret området. Video: Mathias Øgendal / Presse-fotos.dk

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Klokken 14.34 er politiet færdig med at undersøge gymnasiet. Der er ikke fundet noget mistænkeligt, og afspærringen er derfor ophævet.

Syd- og Sønderjyllands Politi har fredag morgen været tvunget til at evakuere Alssundgymnasiet i Sønderborg

Det oplyser politiet på Twitter.

Det var gymnasiets ledelse, der modtog bombetruslen i nat. Klokken 6.49 blev politiet alarmeret, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Politiet tager ingen chancer. Derfor er undervisningen også aflyst for nu.

Området er afspærret på ubestemt tid, mens politiet undersøger stedet for mistænkelige genstande.

Afspærringen ventes at give trafikale problemer omkring gymnasiet, som ligger på Grundtvigs Allé 86 i Sønderborg.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Alssundgymnasiet, men uden held.

500 elever

Ifølge TV Syd blev truslen sendt på en mail til gymnasiet

Rektor Jeppe Kragelund fortæller, at mailen kom i nat. Teksten var ganske kort: Bombe placeret på Grundtvigs Allé 86.

- Det er noget værre noget, siger rektoren til TV Syd.

Ifølge gymnasiets hjemmeside går der omkring 500 elever på gymnasiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere