HA-rocker bisat efter hjertestop i politiets varetægt

45-årig Randers-rocker blev fulgt til graven af hundredvis af HA'ere med sørgebind

Hundredvis af HA-medlemmer var dukket op for at tage afsked med Stefan Ranjith Pedersen. Video: Ernst van Norde

Præst Eva Pedersen bisatte fredag sin storebror, HA-rockeren Stefan Krimi Rockere fra hele verden samlet i Randers: Præst bisatte sin HA-bror

Hundredvis af HA-rockere fulgte i dag deres kammerat Stefan Ranjith Pedersen alias Stella til graven i hans hjemby, Randers.

Bisættelsen foregik fra Sct. Andreas Kirke i det nordlige bydel, hvor både den afdødes store familie og hans venner fra bikermiljøet fyldte godt op i kirken.

Mange i det store følge bar sørgebind til minde om den afdøde. To medlemmer af Bandidos var også troppet op for at vise deres respekt, lige som HA'ere fra hele Europa deltog.

Den 45-årige srilankansk fødte mand, der med sine beskedne 160 centimeters højde var kendt som landets mindste HA'er, døde i sidste uge af følgerne af et hjertestop under en politiopgave i hans hjem i Spentrup ved Randers.

Dødsfaldet undersøges nu af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP.

Præsten, der foretog bisættelsen, var rockerens lillesøster. Se flere billeder fra kirken, mere video og læs mere om præstens tunge dag her.

Stefan Ranjith Pedersen blev blot 45 år gammel. Foto: Privatfoto
Stefan Ranjith Pedersen blev blot 45 år gammel. Foto: Privatfoto
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere