Hadefuld 52-årig: Dømt for dødstrusler mod toppolitikere

Sjællænder får fængselsstraf for at have truet tre kvindelige folketingspolitikere med død og ulykke

En 52-årig vælger fra Roskilde er nu dømt for konkrete dødstrusler mod Johanne Schmidt-Nielsen og to andre kvindelige politikere. Foto: Tariq Mikkel Khan
En 52-årig vælger fra Roskilde er nu dømt for konkrete dødstrusler mod Johanne Schmidt-Nielsen og to andre kvindelige politikere. Foto: Tariq Mikkel Khan

'Vi ved, hvor du bor. Se dig godt for. Dø, din snotso'.

Den hadske skriftlige trussel rettet direkte mod Enhedslistens folketingsmedlem Johanne Schmidt-Nielsen har nu medvirket til at domfælde en 52-årig mand fra Roskilde. Det oplyser Roskilde Dagblad.

Manden har erkendt sig skyldig i fire tilfælde af trusler mod kvindelige toppolitikere, hvoraf de ældste er afsendt helt tilbage i 2009. Det blev af dommeren betragtet som en formildende omstændighed. Manden slap derfor med en betinget straf på 60 dages fængsel med et års prøvetid.

Enhedslisten tidligere frontfigur på Christiansborg, Johanne Schmidt-Nielsen, blev af den aggressive, nu dømte sjællænder beskrevet som en 'snotso', der skulle dø. Foto: Mogens Flindt
Enhedslisten tidligere frontfigur på Christiansborg, Johanne Schmidt-Nielsen, blev af den aggressive, nu dømte sjællænder beskrevet som en 'snotso', der skulle dø. Foto: Mogens Flindt
 
Strafferammen går ellers op til otte års fængsel for hadkriminalitet med et stærkt truende indhold og motiv.

Skrev 'død' over fotografi
Første gang manden flød over med galde var, skriver Roskilde Dagblad, i forbindelse med et debat-arrangement på byens rådhus i maj 2009. Ofret var folketingsmedlem Mette Gjerskov (S), der stiller op i Roskilde.

Et par dage før mødet modtog byrådssekretariatet et brev med et fotografi af Mette Gjerskov.

Hen over hendes ansigtet var der skrevet 'død', og under den overskrift var der tilføjet en række stærkt nedsættende ytringer og trusler om, at 'den grimme fede kælling' kunne se frem til at blive smadret under det forestående møde.

Den var gal igen året efter, da arrangøreren af et andet debatmøde i byen modtog et anonymt brev, hvor afsenderen truede med at give den kendte S-politiker 'en kugle i ansigtet' og 'lukke kæften' på hende.

Gjerskov: Lang tur over P-plads
Overfor TV2 beskrev den tidligere fødevareminister i 2014, hvordan truslen påvirkede hende:

- Jeg meldte det til politiet, men det var meget ubehageligt, og jeg kan godt fortælle dig, det var en lang tur at gå på parkeringspladsen.

Folketingsmedlem Mette Gjerskov (S) har to gange været udsat for anonyme dødstrusler og hadske ringeagtsytringer, som nu har vist sig at være afsendt af den 52-årige mand fra Roskilde. Foto: Peter Hove Olesen

Mette Gjerskov fastholdt ved samme lejlighed, at trusler aldrig har fået hende til at overveje at forlade politik.

- Jeg tror, man som politikere udvikler hårdere hud over for den slags end andre mennesker, sagde Mette Gjerskov til TV2.

Beskyldt for at være hjernedød
I mellemtiden havde den aggressive sjællænder også overskud til at sende en trussel-mail til Johanne Schmidt-Nielsen igennem Enhedslistens sekretariat på Christiansborg.

Det var mandens dødstrusel rettet imod Alternativets tidligere folketingsmedlem Josephine Fock tidligere i år, som endte med at fælde ham og trække ham i retten. Foto: Jens Dresling
Det var mandens dødstrusel rettet imod Alternativets tidligere folketingsmedlem Josephine Fock tidligere i år, som endte med at fælde ham og trække ham i retten. Foto: Jens Dresling

Dødstruslerne blev alle politianmeldt, men først da den nu 52-årige sjællænder i begyndelsen af 2018 skrev en mail til Alternativets daværende folketingsmedlem Josephine Fock, opstod der et konkret grundlag for at identificere og retsforfølge den rasende mand.

Budskabet i den henvendelse var blandt andet, at Josephine Fock efter manden opfattelse er 'en hjernedød møgso'.

Den ringeagtsytring fulgte han op med trusler som 'hvis ikke du lukker din kæft, lukker vi den for dig'.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Svinet til af 28-årig: S-formand kaldt for en 'skodsæk'

En 28-årig mand fik i 2014 en bøde på 1500 kroner for at kalde daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) en 'skodsæk' og true hendes familie. Foto: Jens Dresling
En 28-årig mand fik i 2014 en bøde på 1500 kroner for at kalde daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) en 'skodsæk' og true hendes familie. Foto: Jens Dresling
 
Stærkt nedsættende trusler rettet mod kvinder i politik i mails eller på de sociale medier er ikke usædvanlige.

Det fremgår klart af en international undersøgelse offentliggjort i 2017 af Amnesty International, som havde talt med 4000 kvinder i otte vestlige lande. Det rammer også bredere. Samme år kom det frem, at hver femte kvinde i Danmark har oplevet konkret chikane mindst én gang i deres liv.

Få gange ender trussels-sager mod kvinder i politik i retten. I 2014 fik en mand en bøde på 1500 kroner for bl.a. at have kaldt den daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) for en "skodsæk" på Facebook.

I den forbindelse blev angrebet politi-anmeldt, fordi der også var tale om trusler mod Mette Frederiksens familie.

Se også: 1500 kroner i bøde for at kalde Mette F. skodsæk

Se også: Hadsk besked til Johanne: 'Må du dø af brystkræft'

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere