Hærchef: Forsvarets våben brugt til drab

Forsvaret bekræfter nu at en af deres pistoler er brugt på mordet af en 47-årig mand.

Hvad er der sket i Gladsaxe? Det forsøger vi at give svar på her. Producer: Martin Lorentsen. Video: Kenneth Meyer

Det er kommet frem, at mordvåbnet i en sag om drabet på 47-årig mand, var en af Forsvarets pistoler.

Det bekræfter generalmajor og chef for Hæren, Kenneth Pedersen til DR.

- Vi ved, at det er et af vores våben af mærket Neuhausen. Hvordan det er havnet i hænderne på soldaten, ved jeg ikke simpelthen ikke. De her våben ligger i et våbenkammer, når de ikke bliver brugt til det, de skal bruges til, siger han.

112 - 22. mar. 2019 - kl. 14:55 Mand sigtet for drab i villa: Skød offer tre gange

Han påpeger dog, at selv med en rigid sikkerhedsprocedure, er der brug for betroede personer, som har ansvaret for nøgler og koder til de forskellige våbenrum.

Politiundersøgelse
Eftersom en af Forsvarets våben figurerer som mordvåben i en drabssag, er der nu blevet sat en politi- og auditørundersøgelse i gang. Den skal vurdere, om der er sket fejl i Forsvarets håndtering af våbnet.

- Det er dybt tragisk, at det er sket, og vi skal se, om vi kan gøre noget for at skærpe sikkerheden. Selvfølgelig kan man ikke lave et 100 procent sikkert system, men vi skal se, hvor langt vi kan komme. Og der vil vi tage udgangspunkt i den undersøgelse, der er i gang, siger generalmajoren.

Sagen begyndte at rulle i morgen, hvor politiet fik en anmeldelse om, at en 47-årig mand var blevet skudt. Senere fredag eftermiddag blev en 42-årig sigtet for drabet.

Han nægter sig skyldig i drab, men påstår at være skyldig i vold med døden til følge. Ifølge politiet kan motivet for mordet være jalousi.