Hævn-motiv bag skud mod dansker i Tyrkiet

Skudt i benet med oversavet jagtgevær - blev udsat for røveri i august

En dansker er skudt i Tyrkiet, det bekræfter Udenrigsministeriet overfor Ekstra Bladet
En dansker er skudt i Tyrkiet, det bekræfter Udenrigsministeriet overfor Ekstra Bladet

Ved du noget, så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Der var angiveligt tale om hævn, da en 31-årig dansker torsdag blev ramt af skud i den tyrkiske by Alanya.

Det fortæller kilder med indsigt i sagen til Ekstra Bladet.

Se også: Dansker skudt i Tyrkiet

Sidste år anmeldte den 31-årige år et røveri, hvor han blev frarøvet et større pengebeløb, angiveligt fordi han nægtede at lade nogle menneskesmuglere låne boliger, han havde rådighed over.

Det forløb bekræfter danske politikilder overfor Ekstra Bladet. Sagen var også omtalt tyrkiske medier tilbage i august.

Boligerne skulle menneskesmuglerne efter sigende bruges af illegale migranter med kurs mod nord- og vesteuropa. Efterfølgende blev to mænd med arabisk baggrund anholdt og sigtet i sagen. Her blev de varetægtsfængslet.

Også hovedpersonen selv bekræfter forløbet over for dagens.dk.

Se også: Dansker skudt i Tyrkiet

Trak jagtgevær
Tyrkisk politi har endnu ingen hovedmistænkte i fredagens skyderi

Men i modsætning til de første oplysninger, så skete nedskydningen ikke, mens danskeren sad i sin bil, men derimod da han var på vej ind til en hæveautomat i byens velhaverkvarter Mahmutlar.

Her kom to personer kørende på motorcykel, da den ene trak et oversavet jagtgevær frem og affyrede flere skud mod ejendomsmægleren, der blev ramt i benet.

Efter nedskydningen blev han bragt til hospitalet, hvor blev han opereret i det ene lår, hvor han var blevet ramt af hagl.

Den 31-årige dansker blev i august sidste år udsat for et røveri i byen, som han dengang hævdede, dansktalende menneskesmuglere stod bag, fordi han havde nægtet dem at lade flygtninge bo i tomme lejligheder, han havde til salg.

- Da jeg forlader lejligheden igen, kommer de fire mænd frem og vil have mig med ud i min bil, fordi de mener, vi skal snakke om noget. De snakker om noget indbyrdes på arabisk, hvorefter jeg får stukket en pistol i brystet og en besked om, at jeg skal give dem alle mine penge, forklarede han dengang om røveriet til Dagens.dk.

Og nu påstår han over for Dagens.dk, at selv samme gerningsmænd vil have hævn.

Bandemiljø
Begge har tidligere boet i Danmark, hvor de var del af bandemiljøet i det storkøbenhavnske område, erfarer Ekstra Bladet - hvilket bekræftes af danske politikilder.

I november eller december blev begge løsladt fra fængslet på betingelse af, at de ugentlig meldte sig til politiet.

Det siger tyrkisk mediekilde til Ekstra Bladet.

Begge har siden været aktive på facebook. I december lagde den ene et billede op, hvor han poserer ved Rødovrecenteret.

'Velkommen tilbage til Danmark', skrev en bekendt i billedets kommentarfelt. Den mistænkte svarede dog, at han stadig var i Tyrkiet.

Det har ikke været muligt at efterprøve, hvor han vitterligt befinder sig, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger har han familie, der bor på den Københavnske vestegn.

Via mail og Facebook har Ekstra Bladet forsøgt at få kontakt til den 31-årige dansker. Han har dog ikke reageret på henvendelserne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere