Han efterlyses som bagmand for indsmugling af flere tons hash

Over 2,4 tons hash blev smuglet fra Spanien til autolakerer på Sydsjælland

Michael Them Kjær, 50, er internationalt efterlyst. Politifoto.
Michael Them Kjær, 50, er internationalt efterlyst. Politifoto.

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

Michael Them Kjær, 50, der mistænkes som bagmand i en international hash-liga, har været sporløst forsvundet siden politiet slog til mod organisationen den 25. oktober sidste år.

Han er varetægtsfængslet 'in absentia' og internationalt efterlyst, og politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde ham.

Michael Them Kjær menes at opholde sig i Danmark eller Spanien, hvor en anden formodet hovedmand, 49, blev anholdt ved aktionen i oktober. Han er senere blevet udleveret til Danmark og varetægtsfængslet.

Sagen vokset fra 2,4 tons
13 blev varetægtsfængslet efter aktionen og dengang rejste politiet sigtelser for indsmugling af cirka 2,4 tons hash.  Indsmuglingerne skete med hjælp af et dansk transportfirma, som blev drevet af den 49-årige, der blev anholdt i Malaga, Spanien.

Sagen er siden vokset, bekræfter politikommissær Bo Hass Jensen fra Særlig Efterforskning Øst, men politiet vil endnu ikke sætte tal på mængden af hash.

artiklen fortsætter under billedet

Politifoto af efterlyste Michael Them Kjær.
Politifoto af efterlyste Michael Them Kjær.
 

- Vi offentliggør billederne i håb om, at offentligheden kan hjælpe, siger Bo Hass Jensen fra SEØ.

Michael Them Kjær beskrives som meget kraftig, 50 år, 185 cm. høj.

Hash-ligaen benyttede et autolakererfirma på det sydlige Sjælland til at modtage de store mængder hash i portioner på omkring 250 kilo ad gangen.

Al hashen blev ifølge sigtelserne i hashsagen afleveret hos autolakererfirmaet i partier på nogle hundrede kilo, før hashen blev overdraget til køberne.

Se også: Drabsdømt sigtet: Røvede 317 kilo hash hos autolakerer på Sjælland

En 37-årig dømt rovmorder er blandt de fængslede i hash-sagen, fordi han, ifølge sigtelsen, begik et røveri mod hash-depotet hos autolakererfirmaet den 24. august sidste år sammen med flere ukendte medgerningsmænd.

Udbyttet blev 317 kilo hash, som tidligere samme dag var kommet fra Spanien til autolakererfirmaet.

Hashen fundet i Audi
Den 37-årige drabsdømte blev senere samme dag anholdt på Nørrebro i København, hvor politiet ransagede en parkeret Audi i Humlebækgade på Nørrebro i København og fandt de 317 kilo hash.

Det er først nu, at politiet udpeger Michael Them Kjær som mistænkt bagmand i hashligaen.

Da de øvrige aktører blev fremstillet og fængslet i Københavns dommervagt, blev Michael Them Kjær kun nævnt i en enkelt af sigtelserne, som handlede om en indsmugling 7. september 2017 af mindst 260 kilo hash med det danske transportfirma.

Michael Them Kjær blev dengang sigtet i sit fravær for at have leveret de 260 kilo hash til en køber på en adresse i Roskilde. Køberen blev kort tid efter anholdt med hashen i en personbil.

Men sigtelserne mod den mistænke bagmand er siden udvidet:-

- Jeg kan bekræfte, at sigtelserne mod ham er udvidet i forhold til den oprindelige sigtelse, siger efterforskningsleder Bo Hass Jensen.

Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen