Han så terroristerne i øjnene: - Jeg var lige ved at blive dolket 50 gange

Synet af en kvinde, der blev stukket ned for øjnene af sig, hærger et øjenvidne til lørdagens terrorangreb dagen derpå. Hør hans vilde fortælling i videoen herunder

Hør hele den ubegribelige øjenvidneberetning i videoen. Video: AP, redigering: Peter Boier

Lørdag aften blev London angrebet. Med først en varevogn og dernæst knive gik tre mænd amok i området omkring London Bridge og Borough Market og dræbte syv personer. Mindst 48 meldes sårede i angrebet, der hurtigt blev kaldt terror.

Se også: OVERBLIK: Det ved vi om angrebet i London

Gerard Vowls så samme aften terroristerne i øjnene, da han konfronterede dem på åben gade.

- Jeg gik over gaden, og så hørte jeg 'Jeg er blevet stukket, jeg er blevet stukket'. Jeg troede, han jokede. Det er en frygtelig ting at sige. Da jeg kiggede derover, kunne jeg dog se, at han havde blod løbende hele vejen ned af sig - og han var en høj mand, fortæller det 47-årige øjenvidnet til AP.

 

Se politiet storme ind på bar og beordre de mange gæster til at lægge sig ned på gulvet. video: AP, redigering: Peter Boier

Herefter begyndte han at kaste objekter mod de angribende mænd. Han fandt alt mellem glas og flasker til briller at smide efter de offentligt stadig ukendte gerningsmænd for at lokke dem væk fra deres ofre og mod ham - og undgik kun med nød og næppe selv at blive offer med '50 knivstik eller sådan noget'. Gerard Vowls havde nemlig set politiet løbe forbi og ville prøve at lokke attentatmændene med mod politiet.

Dagen efter er han dog dybt plaget af begivenhederne. Han så en kvinde blive stukket ned for sine øjne:

- Jeg følte mig helt hjælpeløs og ked af det over den stakkels pige. Jeg ville ønske, jeg kunne have gjort mere, siger han. Vowls ville ønske, at han kunne finde hende i live, så han kunne få ro i hovedet igen.

Hør den fulde fortælling i videoen øverst i artiklen.

Politiet har netop anholdt 12 mennesker i forbindelse med angrebet, men man ved endnu ikke af hvilken årsag, og om de var medvirkende til angrebet. De tre mordere er alle døde efter, at politiet i London skød dem kort efter angrebet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere