Han troede det var et spøgelse: Det viste sig at være en nøgen mand i skorstenen

Først var han kæk, men efter at have siddet i skorstenen i otte timer, ville han bare gerne hjælpes ud

Politiet og brandvæsnet brugte en halv time på at få Jordan Kajewski fri af skorstenen. (Foto: Jeff Storjohann / AP)
Politiet og brandvæsnet brugte en halv time på at få Jordan Kajewski fri af skorstenen. (Foto: Jeff Storjohann / AP)

Ejeren af pantstationen, Carroll Redemption Center i Iowa i USA, Brad Sapp var i gang med at sortere dåser søndag aften, da han hørte en stemme hviske 'Forsvind herfra'.

Det skræmte ham, og han skyndte sig hjem og fortælle sin kone, Carrie, om den uhyggelige oplevelse.

Men hun grinte bare af ham og hånede ham for at være bange for spøgelser.

Otte timer senere opdagede Carrie dog selv, at der var noget helt galt på pantstationen.

Da hun mødte på arbejde, kunne hun også høre spøgelset, men denne gang bad spøgelset hende ikke om at forsvinde, men om hjælp.

- Jeg er i skorstenen. Jeg legede bare gemmeleg med min fætter. Lad være med at ringe til politiet, jeg har bare brug for hjælp til at komme ud, lød det fra skorstenen, siger Carrie Sapp til Carrolls Paper.

Men Carrie valgte på trods af opfordringen alligevel at ringe til politiet.

Politiet kunne kunne hurtigt konstatere, at der ikke var tale om et rigtigt spøgelse, men i stedet en nøgen mand i skorstenen.

Jordan Kajewskis gemmeleg gik helt galt, og han endte med at sidde fast i en skorsten i otte timer. Her bliver han fulgt væk af en lokal politibetjent (Foto: Jeff Storjohann / AP)
Jordan Kajewskis gemmeleg gik helt galt, og han endte med at sidde fast i en skorsten i otte timer. Her bliver han fulgt væk af en lokal politibetjent (Foto: Jeff Storjohann / AP)

Manden viste sig at være 29-årige Jordan Kajewski, som havde forsøgt at kravle ned gennem skorstenen aftenen før, for at bryde ind på pantstationen.

I sit dristige indbrudsforsøg var han kommet i klemme, og han havde, da politiet ankom, siddet fast i skorstenen i otte timer.

Han var nøgen og dækket af sod, men han havde sit tøj med sig.

Brad Sapp fortalte politiet, at Jordan Kajewski havde søgt arbejde på pantstationen tre gange i løbet af den seneste uge, og at Jordan var blevet vred, da han blev afvist for tredje gang.

Og selv om, at der er gode odds for, at Jordan Kajewski vandt gemmelegen med sin fætter, er hans eneste præmie en sigtelse for ulovlig indtrængen.

1 af 2 Jordan Kajewskis gemmeleg gik helt galt, og han endte med at sidde fast i en skorsten i otte timer. (Foto: Jeff Storjohann / AP)
2 af 2 Politiet og brandvæsnet brugte en halv time på at få Jordan Kajewski fri af skorstenen. (Foto: Jeff Storjohann / AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere