Handicap-hjælper kendt skyldig i serievoldtægter

Psykologisk undersøgelse anbefaler forvaring - han skønnes til fare for andre mennesker især kvinder

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): En  næsten enig ret har netop fundet den 25-årige afrikaner, Emmenuel Katompwa skyldig i alle fem forhold, han har været tiltalt i.

Se sagens forhold nederst i artiklen.

Eneste forhold, hvor der var en lille smule uenighed, var første forhold, der handler om forsøg på voldtægt.  Her blev en ung kvinde  om natten 7. juli 2014 forfulgt fra Toftegårdsplads i Valby til Hvidovre, da hun på cykel var på vej hjem.

I Hvidovre blev hun påkørt af den tiltalte, så hun faldt af cyklen. Her lykkedes det hende at slippe væk og løbe hen til et nærliggende boligkompleks, hvor hun søgte hjælp.

I det omtalte forhold, var der en nævning ud af seks, der ikke fandt det fuldt ud bevist, at den tiltalte vitterligt havde påkørt den unge kvinde med det formål at voldtage hende.

I sagens øvrige forhold var dommere og nævninge enige - Den 25-årige stod bag de grove voldtægter.

Den tiltalte modtog kendelsen ganske roligt og uden at foretrække en mine.

Iført sorte Adidas-bukser og sort træningstrøje med grå striber sad han med en tolk ved sin side. I hånden havde havde han en rød kasket.

Efterfølgende dokumenterede anklager, Sidsel Jessen-Klixbüll, den nu skyldiges personlige forhold. Det inkluderede detaljer fra den psykologiske undersøgelse udarbejdet i forbindelse med sagen.

Her af fremgår det, at manden har en IQ på 79. Han er socialt hæmmet. Han er utlibøjelig i at involvere sig følelsesmæssigt i andre mennesker.

Hans reaktionsmønster er utilregneligt, og han synes at have en indre vrede.

Han har en manglende forståelse for andre mennesker. Det samlede testbillede peger mod en personlighedsforstyrrelse. Omvendt er han ikke skønnet psykotisk og der er ikke tegn på sindssygdom.

Undersøgelsen anbefaler forvaring, da han skønnes at være til fare for andre mennesker - især kvinder.

Han er ikke tidligere straffet i Danmark, som han kom til med sin familie i 2007 som flygtning. Oprindeligt er han fra den sydlige del af DR Congo, men da han var barn flygtede hans forældre til nabolandet Zambia, og det var herfra, han kom til Danmark.

I Zambia mødte han sin nuværende kone, som han efterfølgende er familiesammenført med 2011. Han har ingen dansksprogede venner.

Manden boede sammen med sin hustru og deres  tre børn i Nordsjælland og passede sit arbejde som handicaphjælper for blandt andre to spastiske drenge, ligesom han var hjemmehjælper på Østerbro, hvor fire af sagens forhold tog deres begyndelse.

Der afsiges dom i sagen senere i dag. Anklageren kræver forvaring og udvisning.

Ekstra Bladet følger sagen....

Læs de øvrige reportager fra retssagen her:
Se også: Tiltalt for serievoldtægt - Kræves idømt forvaring

Den 4. oktober 2014 slog den 25-årige, ifølge tiltalen, til ved Emdrupvej i København, hvor han tvang en 24-årig ind i bilen kl. 00.30. Han kørte hende til et ukendt sted, voldtog hende og smed hende ned i bagagerummet. Så kørte han til endnu et ukendt sted, voldtog hende igen flere gange, hvorefter han kørte hende til Fragtvej i Sydhavnen og smed hende af kl. 03.15. Kvinden var altså bortført i tre timer. (Foto: Jonas Olufson) 112 - 5. okt. 2015 - kl. 10:55 Tiltalt for serievoldtægt: Havde offers handsker i bilen

Se også: Serievoldtægtsmandens første offer: - Det var som i den værste film

Se også: Serievoldtægtmandens andet offer: Vidner for lukkede døre

Se også: Fandt serievoldtægtsmands offer:- Hendes øjne sagde alt

Se også: Tiltalt for serievoldtægt: Nu taler han

Se også: Sagen om serievoldtægtsmand: Vidne vågnede ved kvindeskrig

Se også: Tiltalt for serievoldtægt i brev til konen: 'Hvis de spørger om jeg var ude, så sig nej'

Se også: Sagen om serievoldtægtsmand: Konen gav alibi til forkert dag

Se også: Sagen om serievoldtægtsmand: Opkald fra desperat kvinde afspillet i retten

Se også: Sagen om serievoldtægt: Forsvarer kræver frifindelse i alle forhold