Har du set Annette og hendes to børn?

Politi og venner leder efter 34-årig nyborgenser og hendes børn Mille og Mikkel

Annette Kolling forsvandt sammen med sine to børn søndag formiddag. (Privatfoto)
Annette Kolling forsvandt sammen med sine to børn søndag formiddag. (Privatfoto)

Opdatering kl. 09.15: Se også: Annette og børnene fundet

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

Fyns Politi leder stadig efter 34-årige Anette Kolling og hendes to børn - en pige på fem år og en dreng på syv år. De har været forsvundet siden søndag formiddag, og politiet sendte mandag aften en efterlysning ud.

- Vi har ikke fundet dem endnu, men vi har nogle ting, vi skal have fulgt op på i løbet af formiddagen, siger Lars Fredensborg, vagtchef ved Fyns Politi tidligt tirsdag morgen til Ekstra Bladet.

Vagtchefen vil ikke uddybe, hvilke spor der konkret er i sagen om den unge kvinde, som bor i Nyborg sammen med sin mand og de to børn Mille og Mikkel.

- Vi ved, der har været en uoverensstemmelse i familien, men vi mistænker ikke, hun har gjort noget grimt ved sig selv eller børnene, understregede vagtchef Hans Frederiksen fra Fyns Politi.

Set på Jensens Bøfhus
Annette Kollings forsvinden har fået hendes bekymrede venner til at stifte Facebook-gruppen 'Hjælp med at finde Annette og hendes børn', hvor det fremgår, at de også leder intenst efter den forsvundne kvinde og børnene.

Se også: Mor og to børn efterlyses af Fyns Politi

Her lød det omkring midnatstid, at Annette, Mille og Mikkel er blevet set på Jens Bøfhus i Odense midtby mandag klokken 15.

'Hun siger at Mikkel og Mille har flyverdragter på, så det kan tyde på at Annette har købt nyt tøj til dem. Og ca kl 15.30 skulle hun havde været omkring Odense Banegård'.

- Vi har talt med nogle af de folk bag Facebooksiden, og det er blandt andet nogle af de spor, vi skal følge op på i løbet af formiddagen, siger Lars Fredensborg til Ekstra Bladet.

På Facebooksiden kan man følge med i venner og bekendtes egen efterforskning af Annette Kollings forsvinden. Siden er ifølge stifterne oprettet for, at 'folk der leder og hjælper kan skrive, hvornår og hvor de har ledt, så man ikke spilder tid på at lede samme steder på samme tid', står der blandt andet om Facebook-gruppen.

Skulle være startet uddannelse i går
'Har været i Kværndrup klokken 23.20', skriver en kvinde, som tilsyneladende er i familie med Annette Kolling, kort efter midnat.

I løbet af mandag kom det via Facebook-gruppen frem, at Annette Kolling angiveligt skulle være begyndt på Social- og Sundhedsskolen i Svendborg:

'Hun er ikke blevet set på skolen, for det er mig der har været der, hun stod til at skulle starte der i dag, og jeg snakkede med lederen om at jeg håbede at hun kunne fortælle mig om hun har været der eller ikke men det ville de ikke oplyse mig om', skrev et familiemedlem i aftes på Facebook.

'Kære Annette, hvis du læser dette så gav en lyd fra dig... Vi alle sammen er meget bekymrede for dig.... Vi elsker dig og håber at du og børnene har det godt..', skriver skrev en kvinde mandag aften, efter at politiet havde sendt efterlysningen af kvinden og børnene ud på Twitter.

- Har hun givet lyd til nogen, efter at hun forsvandt med børnene?

- Det er noget af det, vi skal have fulgt op på, men hvis der er nogen, der har hørt fra hende, vil vi gerne vide det, siger Lars Fredensborg.

Ganske almindelig kvinde
I politiets efterlysning beder man folk om at være opmærksomme, hvis de ser Anette Kolling og børnene eller den sorte Ford Focus stationcar med indregistreringsnummer YT 53609, som de tre formentlig kører i.

Annette Kolling hentede ifølge politiet børnene i Glamsbjerg hos et familiemedlem mellem klokken 8 og halv 9 søndag morgen. I stedet for at køre hjem til Nyborg, forsvandt hun dog.

Hvis du ser Annette skal du ringe til politiet på 114. Ifølge vagtchef Lars Fredensborg er der heller intet problem i at tage kontakt til kvinden og børnene:

- Det er en ganske almindelig kvinde, siger han.

Har du oplysninger om, hvor de Annette Kolling og børnene befinder sig, hører Fyns Politi gerne fra dig på 114.

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere