Harmonikasammenstød midt i weekend-mylder: Fire biler impliceret

Uheld fredag eftermiddag på E20 på Fyn mellem Aarup og Ejby.

Et færdselsuheld på motorvejen vest for Odense involverer fire biler. (Googlemaps)
Et færdselsuheld på motorvejen vest for Odense involverer fire biler. (Googlemaps)

Ved du noget? Har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

- Et typisk fredagsuheld.

Sådan siger vagtchef Kim Munksgaard fra Fyns Politi om det færdelsuheld på E20-motorvejen på Fyn mellem Aarup og Ejby, som ramte trafikanter i vestgående retning klokken 15.38.

Fire biler er impliceret i det, som Kim Munksgaard kalder for et harmonikasammenstød. Uheldet skete midt i myldretiden, hvor folk er på vej på weekend.

- Vi er knap nok derude endnu, men jeg kan se på overvågningskameraet, at der er fire biler impliceret. Der er også sendt en ambulance, siger Kim Munksgaard til Ekstra Bladet.

Der er ikke noget, der tyder på, at nogen er kommet alvorligt til skade. Men bilerne er alle blevet flyttet ud i nødsporet. De skal transporteres væk derfra, og det kan komme til at genere trafikken.

- Lige nu ser det ud til, at trafikken flyder fint forbi uheldsstedet, siger vagtchefen.

Forsinkelser kan forventes
Ifølge Vejdirektoratet er der alene et spor farbart forbi uheldsstedet, og det gør, at trafikanterne advares om, at rejsetiden over Fyn kommer til at tage længere tid end ellers.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere