Harmonikasammenstød på landevej: Tre impliceret

Tre biler er kørt ind i hinanden på Aabenraa Landevej ved Haderslev

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Tre biler er torsdag eftermiddag kørt sammen i det, som politiet betegner som et harmonikasammenstød.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Uheldet er anmeldt til alarmcentralen klokken 16.42 og er sket på Aabenraa Landevej ved Haderslev. Det er en af indfaldsvejene til Haderslev, og det betyder også, at der er opstået en massiv kø som følge af uheldet.

Vagtchef Ivan Gohr Jensen fortæller til Ekstra Bladet, at tre personer er kommet lettere til skade i sammenstødet.

- Politiet er på stedet for at dirigere trafikken. Med lidt forsinkelse kan man komme frem og tilbage, siger Ivan Gohr Jensen også.

Ivan Gohr Jensen fik på tidspunktet 16.42 travlt. For samtidig kom en anden melding ind om et trafikuheld et andet sted i politikredsen.

Det var i et krydset Ringgade/Sønder Landevej i Sønderborg, hvor to biler var impliceret. Her kom to personer lettere til skade og er blevet kørt til behandling på Aabenraa Sygehus, oplyser Ivan Gohr Jensen.

Men også her er der opstået problemer som følge af uheldet.

- Det skyldes, at lysreguleringen som følge af uheldet er sat ud af drift, siger Gohr Jensen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere