Harmonikasammenstød skaber stor kø på motorvej

Man skal forvente forlænget rejsetid på op mod 15 minutter, lyder meldingen fra Vejdirektoratet

Opdateret klokken 17.22: Højre spor er nu ryddet, og trafikken glider igen, men der er fortsat kø på strækningen.

Onsdag eftermiddag er flere køretøjer kørt sammen på Motorring 3 i nordgående retning ved Rødovre.

Uheldet er sket mellem afkørsel 23 Jyllingevej og afkørsel 21 Herlev

Højre spor er spærret som følge af uheldet. Derfor er der massiv kødannelse, lyder det fra Vejdirektoratet.

Uheldet er nemlig ikke helt ryddet endnu, oplyser vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi.

- Vi har tre til fire parter, som er stødt sammen. Det er dog sket uden alvorlig tilskadekomst, siger Brian Holm til Ekstra Bladet.

- Lige nu mangler vi kun at fjerne et enkelt køretøj, før vi kan åbne helt op, men der vil selvfølgelig være en del trafik som konsekvens af uheldet, uddyber vagtchefen.

Vejdirektoratet vurderer, at sporet igen er farbart klokken 17.15.

Opdateres ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere