Harmonikasammenstød spærrede motorvej: Flere tilskadekomne

Et harmonikasammenstød på Hillerødmotorvejen spærrede tidligere begge vejbaner mod syd

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget, eller har du billeder? Tip os på mail 1224@eb.dk eller send sms til 1224 (alm. sms-takst)

Flere personer er kommet lettere til skade i et harmonikasammenstød med fire biler på Hillerødmotorvejen mod syd.

Det fortæller Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

- Den første bil er en soloulykke, som brager ind i autoværnet, med det resultat, at en bil bagfra bremser og undviger, men overser den tredje bil, som kører op i ham, og det samme med den fjerde, siger vagtchef Lars Jørgensen.

Vagtchefen har endnu ikke overblik over, hvor mange, der er involveret i ulykken, men to personer er kørt til Herlev Hospital med småknubs.

Ulykken skete ved afkørsel to, og alle vejbaner er nu åbnet, efter ulykken spærrede dem. Politiet beder dog fortsat bilisterne om at vise hensyn.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere