Hasarderet bilræs ender i alvorlig ulykke: 14-årig dreng kørt ned

Tre unge mænd er blevet anholdt og sigtet for at bringe andres liv og førlighed i fare, efter de påkørte en 14-årig dreng. Det oplyser Østjyllands Politi

En 14-årig dreng er kommet alvorligt til skade, efter han blev påkørt af en bil foran en skole i Hadsten. Foto: Læserfoto
En 14-årig dreng er kommet alvorligt til skade, efter han blev påkørt af en bil foran en skole i Hadsten. Foto: Læserfoto

En 14-årig skoledreng er blevet kørt ned ude foran en skole i Hadsten.

Færdselsuheldet skete ved 14-tiden efter 2-3 køretøjer kørte op kap i området.

Drengen fik alvorlige kvæstelser på begge ben ved påkørslen og er i skrivende stund på operationsbordet på sygehuset. Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelse.

Ifølge politiet skete ulykken foran Den Jyske Håndværkerskole, da 2-3 køretøjer kørte meget hurtigt og hasarderet i skolens område.

Politiet oplyser, at ulykken skete da den ene fører mistede herredømmet over bilen og ramte den 14-årige dreng, der stod på fortovet. Drengen blev klemt op imod en stensætning ved ulykken.

Føreren af bilen er en 22-årig mand fra Randers, der nu er anholdt i sagen. En 18-årig og en 20-årig mand er også anholdt i sagen.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Østjyllands Politi, der ikke har yderligere oplysninger i sagen.

Opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere