Havde 21 kvindelige kønsorganer i fryseren: 'Jeg blev oplært af Jørn Ege'

63-årig dansker, der er anholdt i Sydafrika for bestialsk kvindeskamfering, afslørede uhyggelige detaljer om sin fascination for omskæring af kvinder for et par måneder siden 

Politiet fremlagde dette billede af danskerens arsenal af lægeremedier. (Foto: Politi)
Politiet fremlagde dette billede af danskerens arsenal af lægeremedier. (Foto: Politi)

Torsdag gjorde sydafrikansk politi et uhyggeligt fund i en fryser hos en dansk mand i byen Bloemfontein.

Her fandt man 21 forskellige kvindelige kønsorganer, og sigtede efterfølgende manden for sexmisbrug af kvinder.

- Vi modtog et tip fra et offer, om at vores formodede gerningsmand stod bag misbrug af en række kvinder. Herefter lykkedes det os at konfiskere omkring 21 kvindelige kønsorganer. I øjeblikket arbejder vi sammen med vores teknikere for formulere de retmæssige sigtelser, sagde talsmand for South African Police Service Hangwani Mulaudzi til Ekstra Bladet lørdag.

I søndagens BT kan man læse gruopvækkende nye oplysninger om den 63-åriges mand mangeårige fascination for omskæring af kvinder.

For 20 år siden, mens han var bosat i Danmark, kontaktede han nemlig Jørn Ege, også kendt under navnet 'Penislægen', som lærte ham at lave indgrebet.

- Der kommer Jørn Ege ind i billedet. Jeg møder ham på Skodsborg Strandvej til en middag. Og jeg siger: 'Jeg har måske en kunde til dig. Jeg kender en pige i København og hun vil meget gerne have foretaget et kosmetisk indgreb, men hun vil have, at jeg skal lave det, sagde den 63-årige dansker til fotografen Jørn Stjerneklar i et interview for et par måneder siden.

Dele af dette interview bliver i dag bragt i BT.

Se også: Medie: Skrækdansker i Sydafrika huggede kønsdele af levende kvinder

Brugte en skalpel
BT har ikke haft mulighed for at foreholde disse oplysninger over for Jørn Ege, da han mistede livet i maj 2014.

Ifølge den nu sigtede dansker blev han inviteret ind på Jørn Eges privatklinik, hvor han viste ham, hvordan han skulle omskære den kvindelige præst.

- Du har ikke en laserkniv, så du må bruge en skalpel eller en kirurgisk saks, fortalte Jørn Ege ifølge den sigtede dansker.

I interviewet fortæller den 63-årige også, at det lykkedes ham at omskære kvinden, og at det forløb fint.

Tilbøjelighederne til kvindeomskæring var ifølge interviewet i BT kommet efter, at han var begyndt at interessere sig for SM-miljøet og her mødte han en kvindelig præst, der ifølge ham, var besat af at blive omskåret.

Se også: Tip afslørede dansker: Anholdt med 21 kønsorganer i fryser

Artiklen fortsætter under billedet:

Den 63-årige dansker bor i denne sydafrikanske by (Foto: Google Maps)
Den 63-årige dansker bor i denne sydafrikanske by (Foto: Google Maps)
 

Bedøvelsesmiddel
Mandag bliver den 63-årige dansker fremstillet i et grundlovsforhør. Derfor er det sydafrikanske politi ikke villige til at fremlægge alle detaljer i sagen.

Men de har dog fortalt, at de udover kønsorganerne også fandt bedøvelsesmiddel, kirurgisk udstyr og en række billeder, der er blevet beslaglagt som bevismateriale i sagen.

Angiveligt ejer danskeren en våbenforretning i Bloemfontein, der har over en halv million indbyggere.

Ifølge politiet boede manden alene i sit hjem i Sydafrika, men politiet ønsker ikke at oplyse yderligere informationer, inden han skal for en dommer på mandag.

Udenrigsministeriets Borgerservice oplyste lørdag til Ekstra Bladet, at de undersøger sagen.

 Se også: Dansker anholdt i Sydafrika: Havde 21 kønsorganer i køleskabet