Havnede på taget fire meter nede i grøft

En 41-årig kvinde kørte torsdag galt, og hendes bil havnede på taget i en grøft. På mirakuløs vis skete der intet alvorligt med hende

Selvom det så voldsomt ud, slap kvinden uden alvorlige skader. Video: Jacob Gren/Byrd

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Det så voldsomt ud, da en 41-årig kvinde torsdag formiddag kørte galt på Overdrevsvejen nær Hillerødmotorvejen i Hillerød.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi får en melding om, at en bil er havnet i rabatten. Sammen med brandvæsenet kører vi til stedet og finder en bil på taget. Det viser sig at være en 41-årig kvinde, der har været i et solouheld og faldet fire meter ned i en grøft, siger pressevagten til Ekstra Bladet.

Heldigvis pådrog hun sig ingen alvorlige skader og kunne selv fortælle til patruljen på stedet, at hun formentlig har fået et ildebefindende.

Politiet fik meldingen klokken 10.20.

Det lykkedes brandvæsnet at vende bilen om nede i grøfte. Forinden var kvinden blevet reddet ud. Foto: Jacob Green/Byrd
Det lykkedes brandvæsnet at vende bilen om nede i grøfte. Forinden var kvinden blevet reddet ud. Foto: Jacob Green/Byrd
 

Skærm

Hent flere
Hent flere