Helikopter i voldsomt styrt: Forsøgte at lande på luksus-yacht i Norge

Et dramatisk helikopter-styrt ved siden af en luksus-yacht har sendt en mand på hospitalet med alvorlige kvæstelser

(Indslag: VG)

Et forsøg på at lande en mindre helikopter på luksus-yachten 'Bacarella' i Norge gik helt galt onsdag aften.

Det skriver norske VG.

Ifølge avisen, der har talt med operationslederen Bjarte Rebnord skete ulykken, da en helikopter forsøgte at lande en luksus-yacht ud for Sandviken i den nordlige del af den norske storby Bergen.

En person er kommet alvorligt til skade, mens to andre er lettere tilskadekomne.

- Der er blevet reddet tre mennesker op af vandet, og alt tyder på, at der ikke har været flere om bord helikopteren, siger Bjarte Rebnord til VG.

Avisen har også talt med et vidne, der beskriver det dramatiske styrt på følgende måde:

- Helikopteren styrtede i vandet lige ved siden af yachten. Det er det sygeste, jeg har set, siger 22-årige Karoline Kongshaug til VG.

Politiet ind i sagen
Den norske tv-station NRK har også skrevet om ulykken, og de skriver, at to af personerne er fra Storbritannien.

De skriver samtidig, at politiet efterfølgende tog blodprøver fra de tre involverede.

- Vi har taget blodprøver for en sikkerheds skyld, men vi har ingen mistanke om, at de har været påvirkede, siger Jan Tore Heggholmen til NRK.

Alligevel er politiet gået i gang med at undersøge, hvad der helt præcist skete på den 60 meter lange luksus-yacht 'Bacarella'. Derfor er de også gået i gang med at samle tekniske beviser.

Båden har 16 ansatte og har efter sigende kostet i omegnen af 200 millioner kroner ifølge boatinternational.com.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere