Helikopter styrter ned i hus i USA: Mindst en dræbt

Myndigheder arbejder på at få identificeret piloten

Foto: Nickolas Oatley/The Daily Press via AP
Foto: Nickolas Oatley/The Daily Press via AP

Mindst en person blev dræbt, da en helikopter pludselig styrtede ned i et boligkvarter i Williamsburg i den amerikanske stat Virginia. Styrtet skete natten til mandag dansk tid.

Det oplyser myndighederne til flere amerikanske medier.

Der er umiddelbart ingen forklaring på, hvorfor styrtet skete.

Politiet arbejder på at få identificeret piloten i helikopteren.

Brandvæsenet måtte rykke ud, da mindst et hus brød i brand efter styrtet.

Lød ikke rigtig
Et vidne, Paul Leslie, fortæller til flere lokale medier, at han hørte helikopteren flyve over omnrådet.

- Der var noget galt. Den lød ikke rigtig. Jeg så helikopteren styrte ned i huset. Herefter kom der en eksplosion. Vi var flere, som herefter begyndte at redde folk ud af bygningen, fortæller Paul Leslie.

Den amerikanske havarikommission er blevet underrettet og går nu i gang med at undersøge årsagen til styrtet.

Foto: Nickolas Oatley/The Daily Press via AP
Foto: Nickolas Oatley/The Daily Press via AP
 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere