Helikopterredning tager uheldig drejning

Ældre dame fik ufrivillig snurretur, da hun blev reddet ned fra bjerg

Her tager redningen en uheldig 'drejning'. Video: Kamera One

En ældre amerikansk kvinde endte formentlig med at blive ganske rundtosset, da hun skulle reddes ned fra bjerget Piestewa Peak nær Phoenix, Arizona, beretter ABC 15 Arizona.

Ifølge lokalmediet kom den 74-årige kvinde til skade under en vandretur på bjerget tirsdag, og redderne i den tilkaldte helikopter vurderede, at den bedste løsning var at løfte hendes båre væk fra bjerget under helikopteren.

En rutineopgave, som dog tog en uheldig drejning, da båren begyndte at snurre hurtigere og hurtigere rundt mens helikopteren lettede.

Linen knækkede
- Når helikopteren letter fra jorden, begynder båren nogle gange at snurre, fortæller Paul Apolinar, der er chef for piloterne i det lokale politis flyvende enhed.

- Men vi har en line fastgjort til båren, som skal forhindre at det sker. I dag gjorde den dog ikke.

Grunden til at linen ikke fungerede efter hensigten var nemlig, at den knækkede.

Derfor fik den uheldige kvinde en cirka 40 sekunder lang snurretur, før båren blev hejst op til helikopteren og kom under kontrol.

Det vides ikke hvilke skader kvinden, hvis navn ikke er oplyst, pådrog sig under vandreturen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere