Helsingborg: To dræbt af skud

Politiet på bar bund i sag om nye skuddrab i Sverige

To mænd er blevet dræbt af skud i Helsingborg, skriver Kvällsposten.

Ifølge det svenske medie skete skyderiet kort efter midnat i området Frederiksdal - et boligområde med en del grønt tæt på centrum. Her hørte naboer til området skud og alarmerede politiet.

Da man kom frem til stedet, fandt politiet to svært kvæstede, der blev bragt på sygehuset. Begges kvæstelser var dog så alvorlige, at deres liv ikke stod til at redde.

Tidligt i morges meldte politiet derfor ud, at begge var nu var døde.

Mændene befandt sig i en bil, da de blev ramt. Politiet ved endnu ikke, om bilen hold stille, eller om den kørte, da den - og de to mænd i den - blev ramt af skud.

Et vidne, der hørte skyderiet, fortæller til den svenske avis, at skuddene blev affyret i flere salver.

Politiet har foreløbigt ingen mistænkte i sagen. Ej heller har man meldt noget ud om et muligt motiv.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere