'Helt til hest': Salg af giftig sprøjtemiddel eksploderer

Salget af pesticider i Danmark er steget med 18 procent, skriver Altinget

Især salget af det aktive stof i midler som Roundup er steget markant. Foto: Ritzau Scanpix
Især salget af det aktive stof i midler som Roundup er steget markant. Foto: Ritzau Scanpix

Salget af pesticider i Danmark er eksploderet fra 2017 til 2018.

Det viser en opgørelse fra Miljøstyrelsen, skriver Altinget.

Ser man nærmere på tallene, er det især haveejere, der har øget forbruget af ukrudtsmidler. Salget af det aktive stof i midler som Roundup er tredoblet fra 20 ton i 2017 til 62 ton i 2018.

Skarp kritik
Der er tale om en stigning på hele 17procent, viser opgørelsen. Det er for meget, mener Miljøminister Lea Wermelin (S):

'Vi skal kun bruge sprøjtemidler der, hvor det er nødvendigt, og det er det ikke på private arealer. Salget af glyphosat til private går i den forkerte retning. Derfor er jeg ved at se på mulighederne for at lave et generelt forbud mod anvendelse af sprøjtemidler på private arealer,' skriver hun til Altinget.

Hos Dansk Naturfredningsforening er man direkte rystet over tallene.

- Det er underligt, at folk ikke bare kan bruge en rive og knofedt. Det er helt til hest, at amatører må bruge giftstoffer, siger landbrugspolitisk seniorrådgiver Rikke Lundsgaard til mediet.

Den voldsomme stigning skal dog ses i lyset af, at der de seneste år er blevet solgt ulovlige pesticider i forbindelse med fjernelse af mos, hvilket påvirker statistikken.

I 2018 er et nyt, lovligt sprøjtemiddel kommet på markedet.

Ser man bort fra midlerne mod mos, er der stadig tale om en nævneværdig stigning i salget af ukrustmidler. Det steg fra 17,6 ton i 2017 til 23,7 ton i 2018.

Heraf er der sket en stigning i salget af det aktive stof i Roundup fra 12 ton til 14 ton, skriver Altinget.

Roundup, der indeholder glyphosat, er verdens mest brugte sprøjtemiddel. Glyphosat frygtes at være kræftfremkaldende.

Roundup indeholder glysofat, der menes at gøre sundheds- og milljømæssig skade. Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 26. nov. 2019 - kl. 13:40 Sagsøges for 3.393.700.000 kroner

Se også: 50.000 støtter forbud: Skal behandles i Folketinget