Helt tilfældigt: Politiet fandt armbrøst og hash

Hashkunde i Svendborg førte uforvarende politiet på sporet af 'interessante' sager

En ellers fredelig politipatrulje til fods i Svendborg førte til et tilfældigt, men alligevel bemærkelsesværdigt fund.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

'Fyns Politi var i går forbi Byparken i Svendborg med den mobile politistation. En ellers fredelig fodpatruljetur rundt i nabolaget gav dog uventet gevinst,' lyder et i pressemeddelelsen.

Som så ofte før, når den mobile politistation er ude i virkeligheden, valgte de medfølgende betjente at gå en patruljetur til fods i området.

Her bemærkede de en mistænkelig person, der kom ud fra en ejendom. Personen så også betjentene, men valgte at skynde sig væk i modsat retning.

Betjentene satte efter manden, og da de fik fat på ham, viste det sig, at han netop havde erhvervet sig en klump i en af ejendommesn lejligheder.

Hashfundet førte til, at politiet valgte at gennemføre en ransagning i lejligheden. Ud over 100 gram hash og 14 klumpet hash, der var klargjort til salg, fandt betjentene også kontanter, tre mobiltelefoner, en armbrøst, en peberspray, en bajonet samt 49 kartoner med cigaretter, som formentlig stammer fra anden kriminalitet.

En person, der opholdt i lejligheden, blev anholdt.

'Alt i alt en god og lidt anderledes dag for den mobile politistation i det sydfynske', lyder den afsluttende bemærkning i pressemeddelelsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere