Helt tosset: Her jagter politiet knallertbøller på jysk golfbane

Toftlund Golfklub fik overraskende besøg. En stille og rolig dag udviklede sig til et sandt drama, da tre knallertbøller kommer kørende på banen med politiet i hælene. Se video i indslaget

Se den vilde jagt her (Video: Michael Olesen)

Golfspillere hos Toftlund golfklub fik sig noget af en overraskelse lørdag eftermiddag.

Hvad der skulle have været en rolig og idyllisk dag på banen, udviklede sig til et sandt drama, da politiet pludselig jagtede tre knallertbøller langs banen. Hele seancen blev fanget på kamera af Michael Olesen.

SE VIDEOEN ØVERST

Nyheder - 31. maj. 2016 - kl. 16:59 Gisp! Gigantisk alligator ved hul nummer 3

Forsøgte at stoppe dem
Michael Olesen var selv ude at spille golf, da politiet pludselig kom kørende ude på golfbanen. Han fortæller, at mange af golfspillerne var meget chokerede, men de var opsatte på at hjælpe.

- Jeg var ude at spille golf med mine naboer. Pludselig ser vi bøllerne komme kørende på banen. Tværs over golfbanen. Vi tænkte med det samme, at vi skulle hjælpe med at stoppe dem, fortæller han.

En række golfspillere begyndte at kaste med udstyr mod knallertbøllerne for at få dem stoppet, men intet så ud til at virke. Michael fortæller også, at en af golfspillerne kastede en golftee i hovedet på føreren, men det stoppede heller ikke den unge dreng.

- En af golfspillerne tog en rive fra en bunker og satte det mellem to træer, så vejen var helt blokeret mod skoven. Det gør, at drengene bliver forvirrede og kører ind i skoven og rammer en dyb bæk. De brager direkte ind og falder af knallerten, fortæller han.

De tre bøller bliver forvirret over styrtet men skynder sig væk. De løber ind mod skoven, hvorefter politiet opgiver.

- Efterfølgende kom politiet hen til os andre, hvor de fortalte os om, hvad der var sket, og hvem de tre unge var. De takkede os for vores hjælp, afslutter Michael Olesen.

Risikerer stor bøde
Politiet fik efterfølgende fat i de tre drenge, der var stukket af fra politiet. Føreren af knallerten var en 17-årige dreng, der fik en bøde for ikke at have noget knallertkørekort og for at flygte fra politiet.

Senere lykkedes det også at få lokaliseret de to medpassagerer, der ligeledes fik bøder.

De tre unge drenge kan muligvis se frem til endnu flere bøder. For det kan koste dyrt at køre igennem en golfbane, der koster mange penge at vedligeholde.

- Vi kigger på, hvilke skader der er sket på golfbanen og hvis Toftlund golfklub føler, at der er behov for reparation af skaderne, så kan de rejse et erstatningskrav mod drengene, fortæller politikommissær Sven Poulsen fra Haderslev lokalpoliti.

Se den underholdende video i indslaget foroven

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere