Helt umotiveret: Kærestepar groft overfaldet med flaske

Et særdeles groft overfald fandt sted natten til søndag i Herning, hvor tre til fire gerningsmænd slog et kærestepar

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Et brutalt overfald på et kærestepar fandt sted natten til søndag klokken 01.16 ved Frederiksgade og Møllegade i Herning. Tre til fire gerningsmænd skulle stå bag

Det skriver Herning Folkeblad.

Vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Carsten Henriksen fortæller til Ekstra Bladet, at en 17-årig mand er sigtet i sagen, og at man leder efter flere gerningsmænd.

- Vi leder efter de resterende gerningsmænd. Der efterforskes lige nu i sagen, for at finde ud af hvem de er, siger han.

Han pointerer, at der er tale om et meget brutalt overfald, og at det kunne være endt helt galt.

- Det er et rigtig groft overfald. Som vi har fået oplyst var overfaldet umotiveret vold og slag med en flaske. Nu har han heldigvis ikke fået nogle voldsomme skader. Flasken blev endda knust, og så slog en af gerningsmændene efterfølgende igen. Det er i den farlige ende, siger han.

Den 17-årige mand, der er blevet sigtet i sagen, blev anholdt senere på natten, men han er nu blevet løsladt igen, da politiet skal have flere detaljer på plads, før at de eventuelt kan fængsle ham igen.

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.